FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
9. Maj

Kaanan - et uudsletteligt indtryk


 

Es.40,3 ”I ørkenen råber en røst: ´Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! ´”

 

Jeg er netop vendt hjem fra en tre dages tur til Darmstadt, hvor en gren inden for Guds riges arbejde, kaldet ”de evangeliske Mariasøstre” har deres virke i et landområde, som hedder Kanaan. Grundlæggeren af fællesskabet er moder Basilea Schlink, som sammen med Erika Madauss og andre søstre bogstavelig talt rejste et kapel (kapellet til minde om Jesu lidelse) på ruinerne af Darmstadt, som blev sønderbombet under 2. verdenskrig. Den blev den 3. mest bombede by i Tyskland (Dresden blev den mest ødelagte).

 

Basilia Schlink ville skabe et sted, hvor Guds vidnesbyrd om trofasthed, kærlighed, magt og nåde skulle nå ud til alle nationer. Med sten fra ruinerne af Darmstadt byggede de ”en bolig for Gud”. Her skulle Gud tilbedes og lovsynges, fordi han i sin store kærlighed havde sendt sin søn til jorden for at frelse mennesker. I dag samles man hver dag til ”Klokken 3-bøn” i ”Moderhuskapellet, som det også kaldes. Man synger, beder og lader tankerne dvæle ved Jesu lidelseshistorie.

 

Drivkraften i det kristne fællesskab omkring Kanaan er en dyb kærlighed til Jesus, fordi han ydmygede sig selv til døden for at frelse mennesker. Men dernæst er drivkraften også en stor næstekærlighed til mennesker i og udenfor Darmstadt.

 

Basilea Schlink havde taget doktorgrad i psykologi, men opgav alt og hengav sig i tjenesten for Jesus. Hun vidste, at tro og lydighed kunne skabe vej for undere, - og hendes store lidenskab blev at tro Guds løfter fuldt og helt, også selv om Gud ikke svarede straks. Vi ved jo godt, at vi fristes til at resignere, når vi har bedt om en bestemt ting i en 2-3 år og ikke fået svar. Men med Mariasøstrene er det anderledes. De tager opfordringen op fra Rom.12,12: ”Vær gade i håbet, tålmodig i trængslen og udholdende i bønnen”.

 

Basilea Schlink har skrevet en stor selvbiografi, hvor hun fortæller om lidelse og kampe som mange gange går forud for bønnesvar, men så fortæller hun også med begejstring om alle de undere, de får lov til at opleve – og de er ikke få. Utallige gange har de oplevet Guds mægtige hånd gribe ind.

 

Et enkelt eksempel. De manglede vand i landområdet, men de fattede håb.. Basilea levede som sagt af Guds løfter, så hvad var mere naturligt end at tage et ord frem og holde det frem for Gud. Hun sagde til Gud: ”Jeg tager et ord fra dig, og hvis det indeholder ordet ”vand”, så regner jeg fuldt og helt med, at du vil give os vand. Hun tog ”et ord” og det indeholdt ordet: ”Øs med glæde vand af frelsens kilder”. Hun følte det var en direkte check fra Gud og i tro anlagde hun sammen med andre ”Genezareth sø” i tro til Gud ville give dem vand. Da bunden på søen var færdig foretog de en boring og op kom der masser af vand. Man havde stødt på en underjordisk kilde, som afgav 25 gange mere vand end 100 andre kilder. Gud svarede med et under, og den anlagte sø blev fyldt med vand. Et andet sted i området byggede man et springvand, hvor man ved nogle haner kan drikke af det friske kildevand.

 

Jeg vil i de kommende andagter fortælle mere om projektet ”Kanaan”

 


 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002