FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
8. maj


Hele Guds fylde er i Jesus


 

Kol. 1,19: ”Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham.”

 

Paulus er en mester i at sige store ting med korte ord. Kort og præcist beskriver han, hvad vi ejer i Jesus: Hele Guds fylde.

 

Et andet sted beder og skriver han: ”at I sammen med de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.” Ef.3,18-19.

 

Åh jo, Guds fylde er skjult i Kristus, så i det øjeblik, vi lader Jesus bo i vore hjerter, rummer vi hele Guds fylde, for Jesus er lig med det. Guds fylde kan kun forstås med troens blik, for med det får vi lov til at se hemmelighederne i Guds hjerte.

 

Jesus er Guds udtrykte billede og rummer derfor: Guds skaberkraft, Guds uransagelige veje, Guds fred, Guds visdom, Guds tilgivelse, Guds omsorg, Guds trøst osv. osv. Du kan selv fortsætte.

 

Så tillykke kære andagtslæser, som føler, at du er fattig og magtesløs. Klynger du dig til Jesus med en enkel og barnlig tillid, ejer du alt, hvad der er værd at eje: GUDS FYLDE.

 

Du valgte mig

 

Tak, Jesus, at du valgte mig

og for en tid forlod din himmel.

For hvert skridt du tog hernede,

valgte du mig.

Da du var i ørkenen og blev fristet,

valgte du mig.

Ja, hver gang, man tilbød dig en lettere vej,

tænkte du på mig.

Da man hånende bød dig stige ned fra korset,

valgte du mig.

Selv i døden var dine tanker hos mig,

for du ønskede, at jeg skulle rumme hele Guds fylde:

Guds skaberkraft, opstandelseskraft, visdom og tilgivelse.

Herre, det berører mig dybt,

at du valgte mig så mange gange.

Lad mig i dag vælge dig,

så dine planer bliver mine planer.

Lad mig åbne Bibelen

og lytte til dig,

du har så meget på hjerte,

det viser dit valg af mig.

                                   Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Just A Closer Walk With Thee


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002