FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
31. august - Tro i glad tillid


Glad Tillid

 

Der er beretninger i Bibelen, vi kan vende tilbage til igen og igen, fordi de beskriver noget, der er småt. Men det er vel Gud i en nøddeskal. Han kan bruge det, som er småt, og det betyder så igen, at vi alle har en mulighed for at få hjælp og være med i et vingårdshjørne.

 

I beretningen om Elias møder vi nogle trosstyrkende begivenheder, som indeholder nogle besynderlige beskeder. Den første besked: "Gå til bækken Krit, jeg har pålagt et par ravne at sørge for dig. De skal give dig brød om morgenen og kød om aftenen. Og vand fra bækken kan du selv indtage. Ikke noget festmåltid, men nok for at overleve. Da bækken er tørret ud, bliver der sagt: "Gå til enken i Zarepta, for jeg har pålagt hende at sørge for dig."

 

Besynderlige beskeder Gud kan finde på at give os. Elias rådspurgte nok ikke sine naboer. De ville have rystet på hovedet af ham, men Gud bruger først et par ravne og så en fattig enke - i en profets liv, oven i købet én af de største profeter. En enke var jo netop en, der selv trængte til at blive forsørget. Det så helt forkert ud. Intet er forkert for den almægtige Gud.

 

Gud havde set en kvinde, som stolede på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og hun skulle hjælpes. (”Så sandt Herren din Gud lever”, var hendes vidnesbyrd) Kvinden var ”ingen ting” i sine medmenneskers øjne, men Gud ser anderledes på tingene - end os, for Hans veje er højere end vores, og Hans tanker er højere end vores.

 

Mange ville betragte det som vanvid, at gå til en fattig enke og så i et hedningeland, for at få hjælp. I Guds rige vendes meget 180 grader, for det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid. Dette er en lektie vi alle må lære.

 

Udenfor Zarepta går enken og samler brænde til sin bageovn. Hun vil bage det sidste brød, og så regner hun med, at alt er slut.  Mismodet har fyldt hende. Hun kan lige så godt lægge sig til at dø, men så kommer Elias og puster livsmod  i hende. "Bag noget brød!" siger han. Hun forklarer, at hun kun har en håndfuld mel tilbage og så lidt olie. "Frygt ikke!", siger Elias, "thi så siger Herren Israels Gud: "Melkrukken skal ikke blive tom, og olien i dunken skal ikke slippe op".

 

Her er der tale om en dobbelthed. Fornuften og troen. "Jeg kan lige så godt give op", er den ene røst. Og den anden: "Så siger Herren". Åh, hvor trænger vi til at høre det sidste. ”Så siger Herren”, noget som i dag - ikke er i høj kurs.

 

 

Enken gjorde, som Elias sagde - og de fik noget at spise i lang tid. Melkrukken blev ikke tom, og olien i dunken slap ikke op. Efter det ord Herren havde talt ved Elias.

 

Det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid.

 

 


 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002