FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
25. april


Giv os alle fred og ro


 

Johs.14,27: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.”

 

Én af vores gode go'nat-sange slutter med ordene: ”Giv os alle fred og ro i vor Herres Jesu tro.” De er fra sangen: ”Jeg er træt og går til ro.” Den har fulgt mig siden min barndom. Jeg husker tydeligt det lille børneværelse og så min mor, der sang den, inden jeg skulle sove. Det var noget trygt og godt over alle ordene, som jeg nu så mange år efter værdsætter endnu mere. Sangen er enkel og indeholder lige præcis den bøn og den tryghed, vi alle trænger til.

En dag sang jeg den for vort barnebarn, og det var som et ekko fra fortiden. Det var især slutningsordene, der greb mig, at vi må få den fred og ro, som Jesus kan give os. Det er jo ”i Ham” vi har det hele.

Det er ikke så sært, at Paulus bruger dette udtryk mange gange. Utrætteligt gør han opmærksom på, at det er ”i Ham”, vi har alt. ”I ham har vi forløsning ved Hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er.” Ef.1,7. ”I Ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige.” Kol. 1,16. ”I er jo i Ham blevet rige på alt, i al tale og al indsigt.” 1. Kor. 1,5. Ja, vi kunne fortsætte med endnu flere eksempler.

Det er alene ”i Ham”, vi kan få den fred og ro, vi behøver for at stride troens gode strid. Det er Jesus-troen vi skal have fat, for den kan give os trosmod og trosglæde, og så får den os til at se bort fra os selv og hen på ham, som er den strålende morgenstjerne og den opadgående sol. Han er lyset, der kan skinne i vort mørke.

Der er så mange eksempler på Jesus-troen, der kan tænde vores tro. Jeg er specielt glad for to billedmæssige opfordringer til at tro og bede. Den ene opfordring er eksemplet med en far, der aldrig kunne tænke sig at give sin søn en sten, slange og skorpion, når sønnen henholdsvis beder om brød, fisk og æg. Ingen far kunne gøre det. Langt mindre vor himmelske far, der sætter alt side for at give sit genfødte barn det allerbedste. Han gav os Jesus, hvor hele Guddomsfylden er skjult til stede, og den fylde har vi del i ved troen.

Den anden billedmæssige opfordring stammer fra et svar Jesus giver sine rådvilde disciple. Her siger han højt og tydeligt: ”Hav tro til Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og kast dig i havet og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal få det opfyldt. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder om og bønfalder om – tro, at I har fået det, så skal I få det.” Mark. 11,22-24.

Hvilken udfordring! Hvilken opfordring! Vi må tage Jesu billedmæssige udfordringer op og tro på dem. Billedsprog bruger man, når man vil tydeliggøre tingene. Her har Jesus brugt eksemplet med en far, hvis hjerte løber over af godhed og så et bjerg, som står i vejen. Lad os se hen på denne Jesus-tro, så behøver vi ikke at måle vor egen. Det er jo netop Helligåndens opgave at levende- og nutidsgøre de bibelske sandheder. Måtte Helligånden fortælle os endnu mere.

Stå de syge hjerte bi,
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




You are my hiding place + As the deer

Kristen worship praise. Først med Selah og derunder med Maranatha


 

 

 

 
 

 






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002