FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



* Dagens Ord Andagt * 13. marts*
Andagt og Lovsang


Ethvert kors i dit liv


 

Matt. 16,24: ”Da sagde Jesus til sine disciple: ’Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!’ ”

 

Dette discipelord er værd at lægge mærke til. Det skal absolut ikke forstås som noget livsfornægtende og negativt, men opfattes som Jesu gode råd til sine disciple. Jesus ønsker jo netop, at vi gennem vores liv skal velsignes og nå det overordnede mål: Himlen.

 

Vi behøver at gå i Jesu fodspor, og er der et og andet, som vil forhindre os i det, må vi være ivrige efter at få det ryddet af vejen, for fællesskabet med Ham kommer altid i første række. Det er også det Jesus hentyder til, når han siger:

 

”Søg først Guds rige, så skal I få alt det andet i tilgift.”

 

Vi kommer alle sammen ud for noget i livet, som vi ikke bryder os om. Man kunne i sine mismodige og opgivende øjeblikke ønske, at noget var anderledes, men Gud vil altid det bedste for os, og det må være fællesnævneren for alt.

 

Først og fremmest har han frelsestanker med os, og det er det allervigtigste, så må vi tage de kors op undervejs, som støder til og så samtidig rette hele vor opmærksomhed mod ham, der bar det allerstørste kors, nemlig det, der bogstaveligt og i overført betydning blev rejst på Golgata. Og så må vi aldrig glemme, at det endte med en opstandelse.

 

Det positive i bibelverset til Dagens Ord Andagten kan udtrykkes med en sætning, som en god ven for år tilbage gav mig en tidlig morgen i telefonen. Han sagde:

 

”Ethvert kors i dit liv, vil Gud forvandle til en herlig opstandelse.”

 

Og hvor er det sandt, for der findes en åndelig universal lov, som bekræfter det – Gud egen lov om velsignelse, har mange gange som forudsætning, et kors, der blev taget op.

 

Det er som regel de mennesker, der har kors at bære på, som bliver til størst velsignelse. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at nævne vor fantastiske salmedigter Hans Adolf Brorson, som engang fik besøg af beundrer.

 

”Du kan jo sagtens Brorsen, du har forbindelse til kongehuset og du skriver salmer, som er elsket overalt,” blev der så nogenlunde sagt. Men hvad beundreren ikke vidste, var det tunge kors, som Brorson bar rundt på.

 

Brorson havde en sindssyg søn, som bogstaveligt var lukket inde på et værelse på loftet. Brorson ville nok have været dette foruden, men ”korset” bevirkede, at han søgte helt ind til "manden" på korset og derigennem blev inspireret til at skrive vidunderlige salmer til opbyggelse og velsignelse.

 

På Brorson passede min gode vens ord om korset, som vil blive forvandlet til en herlig opstandelse. Hvad var vores Salmebog uden Brorsons Kristuscentrerede salmer?

 

En dag læste jeg en artikel om den engelske prædikant John Wesley. Artiklen beskrev moderens svære kamp for at holdningsbearbejde sine børn. Hun var en stærk og overgivet kristen, der forstod at give den kristne arv videre. Og to af hendes sønner prægede med sang og prædikener England i næsten et århundrede.

 

Selv havde moderen mange kors at bære på, men det stoppede ikke hendes vingårdsarbejde for Gud. Hun fødte 19 børn - og heraf døde tretten i en tidlig alder. Hvilken sorg og kamp har der ikke ligget bag ved disse tab? Men Susannah Wesleys arv blev rakt videre af Charles og John Wesley. Nogle historikere beretter, at revolutionen fra andre lande ikke fik fodfæste i England på grund af den Wesleyske vækkelse.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk

 


The Wonder Of Your Love

Hillsong musikvideo med subtitles / lyrics


 

 

 

 

Lyrikken / sangteksten kan læses på musikvideoen

 

 

 
   










Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002