FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
22. april


Jesu fantastiske afskedshilsen


 

Johs.20,17: ”Men gå til mine brødre og sig til dem: ´Jeg farer op til min far og jeres far, til min Gud og jeres Gud.´”

 

Dagens ord er så mættet med opmuntrende indhold, at vi egentlig ikke behøver at høre meget mere for at finde ro for vore sjæle. Det er Jesus, der har åbenbaret sig for Maria Magdalene og nu opfordrer hende til at bringe en varm hilsen videre til disciplene. Og den varme hilsen er så personlig og konkret, at intet overlades til gæt. Man kan vist godt sige, at Jesus skærer sin hilsen ud i pap, så at enhver, stor som lille, kan forstå den. Jo, han tager op til sin far og til vores far, op til sin Gud og vores Gud. Hvilken trøst.!

 

Den himmelske brudgom ønsker at dele alt med sin brud. Han kom netop ned fra himlen for at føre jordens børn til himlen. I sin ypperstepræstelig bøn udtrykker Jesus sig på samme måde. Han ønsker altid at være sammen med sin brud.

 

Johs.17,24: ”Fader! jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, så de må skue i min herlighed, som du har givet mig; for du har elsket mig før verdens grundlæggelse.” Det er kun kærligheden, der taler sådan: ”De skal være hos mig!” Han har jo købt os med sit eget blod, den højeste pris, der nogensinde er betalt som løsesum.

 

”Jeg farer op til min far og jeres far!” Hvilken trøst for den forsagte ånd. Her har vi fat i noget, som denne verdens kloge ikke forstår, men som bliver åbenbaret for enhver, som tror.

 

”Min og jeres!” Den samme inderlighed møder vi mange andre steder i Bibelen:

”Min retfærdighed – og jeres retfærdighed.” 2. Kor.5,21.

”Min fred - og jeres fred” Johs.14,27

”Mit hjem – og jeres hjem” Johs.17,24

Min herlighed – jeres herlighed. Johs.17,22

 

Skønnere kan Guds børns rigdom på jorden og salighed i himlen ikke udtrykkes.

 

Nu kan jeg hvile fuldkommen glad,

sjælen kan nyde himmelens mad.

Hjertet er renset, skylden betalt,

selv er jeg intet, Jesus mit alt.

Fanny Crosby

 

 


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Coming back home

Med den canadiske kristne pop rock gruppe Downhere


 

 

 


 

 
   





MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002