
DU VAR VILLIG

Tak, Jesus, at du var villig til
at blive kaldt en dåre for min skyld.
Bebrejdelser og ydmygelser
haglede ned over dig
og du blev sat i bås
med røvere og banditter.
Man sagde, at du var besat
og en gudsbespotter.
Til sidst anklagede man dig
foran en stor forsamling
og dømte dig skyldig til døden,
ja, døden på et kors.
Herre, hvordan kunne du bære det?
For du var jo det stik modsatte, uskyldig.
Herre, det var din kærlighed og lydighed,
der bragte dig frem i forreste række
i det store opgør mellem mørke og lys,
og da kærlighed og lydighed
altid bærer lønnen i sig,
vandt du.
Herre, lad mig aldrig blive færdig
med at takke dig for dit offer på Golgata.
Amen. 

|