FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
29. september


Johann Gutenberg



 

Indtryk fra en Rhintur 5

 

AP. G. 10,42: ”Og han har pålagt os at prædike for folket og vidne, at han er den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde.”

 

I forbindelse med vores besøg i Mainz nåede vi også at besøge Gutenbergmuseet, et flot museum, hvor vi blev bekendt med bogtrykkerkunstens opfinder Johann Gutenberg. Allerede på byens torv blev vi mindet om byens store søn, en flot statue, som var formet af vores egen Bertel Thorvaldsen. Myndigt står Johann Gutenberg med Bibelen i venstre hånd og blybogstaver i højre hånd.

 

I 1455 lykkedes det opfinderen Johann Gutenberg (1400 -1468) at sætte tanker på tryk. Han opfandt bogtrykkerkunsten, hvor han anvendte blybogstaver til at trykke den første bibel, der i øvrigt blev trykt i 200 eksemplarer. To eksemplarer er udstillet i en stor glasmontre, som befinder sig i en kæmpe indbrudssikker boks. Jo, man passer godt på de første trykte bibler.

 

Et århundrede senere sagde Martin Luther, at vi måtte kaste tryksværte på Djævelen. Takket være bortrykkerkunsten opfindelse nåede hans tanker vidt omkring – også til Danmark, hvor vi indførte reformationen i 1536. Nu kom der for alvor skred i udviklingen. Bogtrykkerkunsten udviklede sig hurtigt, så alverdens folk kunne få deres tanker sat på tryk.

 

I dag befinder vi os i en sand bogtrykker æra, hvor trykkerier nærmest udsender tryksager i døgndrift. Aviser, ugeblade, pjecer, tidsskrifter, bøger fylder op, så man helt naturligt må disciplinere sig for ikke at blive overbebyrdet af læsestof.

 

Vel, jeg har selv benyttet mig af det trykte ords magt nu i snart 42 år. Det begyndte med små traktater, men hurtigt blev der tilføjet et bogforlag. Den første bog blev i øvrigt trykt på opfordring. Det var en ældre kvinde, som henvendte sig til mig for at spørge om der var mulighed for at trykke en bogklassiker af Georg Steinberger, ” Vejen i Lammets spor.”

 

Jeg stod lidt nølende overfor forespørgslen, for jeg havde jo ikke prøvet at trykke bøger før på min lille kontor offset. Men så tilføjede hun, at hun ville give mig10.000 kr. til støtte for udgivelsen. Det var jo et tilbud, jeg ikke kunne modstå, så jeg gik i gang med opgaven og fik trykt indmaden på min offset og omslaget hos en bogtrykker. Dernæst gik jeg i gang med at samle siderne, hæfte dem sammen med omslaget og til sidst beskære bogen. Det tog selvfølgelig sin tid, men vigtige tanker af en tysk præst blev spredt rundt omkring i landet. Jeg har stadig et restoplag

 

I kølvandet på denne bog fulgte så mange andre bøger, som hver for sig indeholder evangeliets vigtige budskab.

 

Sidste har vi fået trykt to bøger hos Lohse, andagtsbogen ”Slip glæden løs” og fortællebogen ”Skagenrosen og andre fortællinger”. Vore småskrifter ”Kvasten på Jesu kappe”, ”Sig blot et ord” ”Plan og styrke” og ikke mindst ”Dit husapotek” har fået en helt usædvanlig udbredelse. Jo, det trykte ord har magt. Lad os benytte os af det og få endnu flere bøger distribueret.

 

Og mens jeg taster løs her på en andagt, tænker jeg på en mand, der fik sagt: ”Giv mig 28 bogstaver og jeg skal erobre verden.” Desværre er der også nedbrydende bøger, som bliver trykt, men så må vi komme med et modspil.

Kik på vores Etnos hjemmeside, www.etnos-forlag.dk hvor du ”On-line” kan købe gode bøger til billige penge.

 

Husk: Selv den skønneste blomst en dag vissen står, alt slik og chokolade også forgår, et smukt telegram kun skuffebunden når, men evigt og altid Guds ord består.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



When God Dips His Love

Gospel fællessang med mange af de mest kendte amerikanske worship lovsangere - herunder også David Phelps


 

 

 


 

 
   


September 2018. Vælg dato:

 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002