2. Kor. 12,9-10: ”Men han har svaret mig: ’Min nåde er dig nok; for i magtesløshed udfolder min kraft sig helt’. Langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig. Derfor er jeg tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld; for når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.”

Det er nyttigt engang imellem at standse op ved Paulus' livsmanual. Han indrømmer blankt, at Guds nåde er altafgørende i hans liv. Han er dybt afhængig af Gud - hver dag. For han ved godt, at det onde kan snige sig ind i sind og tanker og ødelægge den dyrebare tro. Det er jo ikke den positive omtale eller den fromme livsførelse, som bærer livet igennem. Det er ALENE Guds ufortjente nåde, som skal holde os oppe og være drivkraften i vore liv.

I den forbindelse er særdeles befriende at tænke på lignelsen om den fortabte søn, hvor den hjemvendte søn siger: ”Far jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.”

Sønnen vidste godt, at han på grund af sine fodfejl ikke fortjente noget som helst. Han var jo beregnende, da han fik udbetalt arven, og han havde i sin selvforherligelse ødslet alle pengene væk. Hvad var der mere tilbage? Kun skam og usselhed. Men så møder sønnen nåden i hele dens fylde.

Faderen svarer slet ikke på sønnens indrømmelser. Men i stedet giver han sine tjenere besked på at finde den FINESTE festklædning, en ring og et par sko, for nu skal sønnens fortabthed skjules af faderens synlige kærlighed.

Et stærkt billede på, hvordan Gud tænker, når vi som syndere lægger alt ved korsets fod: selvforherligelse, beregnende tro, fodfejl. Da får vi lov til at høre Jesu livsbekræftende: ”Det er fuldbragt!” Ja bedre ord er aldrig sagt.

Gud kan nemlig ikke fornægte sig selv, men forbliver tro over for sin pagt på Golgata.

Jo, Gud viser sig stærk i det svage og i de svage. Et herligt budskab.

Grundtvig formidler det fint i afslutningsverset i salmen ”Løgnens fader vi forsage:

Fader vor i høje sale,

kom din pagt med os i hu!

Sandheds Ånd i dybe dale,

o, bekræft, besegl den nu!

Herliggør med glans på jord

Frelseren i troens ord!

Gør det klart, at alle dage

Gud er mægtig i de svage.

Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord-andagt.dk

	Hil dig, frelser og forsoner! Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: C. C. Hoffmann, 1878 Hil dig, frelser og forsoner! verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! Kærligheden, hjertegløden, stærkere var her end døden, heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted! Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde! Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værdt, til at gengælde, frelsermand, din kærlighed?	Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent! Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold! Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! ræk mig hånd, når øjet brister! sig: vi gå til Paradis!

Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.