FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
28. september


Hildegard af Bingen



Indtryk fra en Rhintur 4

 

Jer. 29,13 -14: ”Leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele jeres hjerte, vil jeg lade mig finde af jer.”

 

I vinbjergene på skråningerne ned mod Rhindalen ved Rüdesheim ligger et stort og smukt kloster, som tilhører benediktinernonnerne. Det blev grundlagt i 1165 af Hildegard af Bingen og fungerer i dag som kloster for ca. 60 sortklædte nonner.

 

At besøge dette sted er som at træde ind i en hel anden verden med tilbedelse og lovsang. Syv gange om dagen kalder klokkerne til tidebøn. Om søndagen ringes med alle fire store klokker, der lyder ud over Rhindalen. Lister man ind i kirken, møder man en næsten overjordisk sang, der bekræfter nonnernes dybe hengivenhed til deres Gud.

 

Hildegard blev født i 1098 i Alzey som tiende barn af adelige forældre. Fødslen var besværlig og kunne have forvoldt skade på barnet, men da det hele endte godt, besluttede forældrene at overgive barnet som en slags tiende til kirken. Hildegard var et svageligt barn, og det blev jo ikke bedre af, at hun allerede som 8-årig blev overgivet til klosterets myndigheder. Hun medbragte en barnepige, og den åndelige oplæring fik hun af en kusine, der havde valgt at leve som eremit. Fra hendes lille rum underviste hun Hildegard gennem en lille lem, hvorigennem kusinen i øvrigt også fik sin mad.

 

Det viste sig hurtigt, at Hildegard gennem sin gudsdyrkelse fik mystiske åbenbaringer, som forklarede den kristne tro, men hun var først og fremmest en kristen tænker, der anvendte sine musikalske, digteriske og analytiske evner til at vise, at den mindste ting i livet afspejler den enhed og balance, som findes i den almægtige Guds skaberværk. En Gud, der manifesterer sig gennem den fuldkomne kærlighed.

 

16 år gammel aflagde hun sit ordensløfte og i året 1136 blev hun valgt som abbedisse. Hun satte sig nu for at bygge et kloster og holdt selv opsyn med byggeriet. I forbindelse med sit virke havde hun som sagt mange syner og åbenbaringer, som kunne være så voldsomme, at hun bagefter blev syg.

Hun sørgede tidligt for at skrive synerne ned, men også erfaringer med musik, lægeurter, vindyrkning og naturvidenskab blev skrevet ned.

 

Selvfølgelig opstod der en del skepsis i forbindelse med hendes mange syner, men hendes teologi med det omfattende helhedssyn blev vurderet af kirkelige myndigheder og godtaget som værende sund bibelsk lære.

 

Netop i disse år er der stor opmærksomhed omkring hendes virke og åndelige habitus, men det har vel nok en del at gøre med, at vi alt for meget lever i et verdsliggjort samfund, hvor folk går på strømpesokker, når det gælder om at ytre sig om religion. Mange har dog i dag en længsel efter et åndeligt ståsted midt i en forvirret verden – mennesket er jo trods alt skabt i Guds billede

 

Jeg kan da kun anbefale at søge stilhed og indsigt i klosteret ved Rüdesheim. Her er tid til eftertænksomhed og ro. Måske får man også en værdifuld ballast med hjem.

 

Hildegard af Bingen er kåret som helgen i Tyskland, og inden længe skal hun helgenkåres i hele verden. Det sidste kan jeg som luthersk kristen selvfølgelig ikke billige, og jeg tror da heller ikke, det ville have været i Hildegards ånd, men vi mennesker finder jo på så meget, som ikke har klangbund i Skriften.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Ibadat Karo

Anil Kant med sine døtre, søstrene Reena og Shreya Kant. Videoen viser hvordan de indsynger i lydstudiet.
Anil Kant Ministries International [AKMI] sigter mod at bringe de gode nyheder til alle indiske hjem og nationer her i verden.
De prøver efter bedste evne at være nutidige - med udgangspunkt i deres indiske kultur - og, at fremføre evangeliet
og worship lovsang på en måde der er populær og let forståelig, så mennesker nemmere kan acceptere evangeliet om Jesus.
www.anilkant.org


 

 

   


September 2018. Vælg dato:

 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002