EN AFTENBØN

Herre Jesus, tak for denne dag og fællesskabet med dig. Tak for familie og venner der var med til at farve dagen.
Tak, at du udvisker dagens brist og svigt med dit eget blod.
Så beder jeg dig om, at sætte englevagt om mig og mine kære. Giv mig en fast tro derpå, for du har jo selv sagt, at Herrens engel slår lejr om dem, der frygter dig.
Giv mig nu en god nats søvn, så jeg udhvilet kan stå op til en ny dag og prise dig for din kærlighed og vedvarende omsorg, for din nåde er ny hver morgen, din trofasthed stor.
Herre mind mig om, at jeg er elsket af dig og har stor værdi.
AMEN
| |