FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
9. september

Taknemmelighed


 

1. Thessaloniker kap. 5 vers 18:

… sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.

 

Vor tillid til Herren - og hvilen i ham - står l forhold til, hvor bundne vi er - af verdens værdier - og menneskenes mening. Hvis vi vil føle os virkelige frie og trygge, så opnår vi kun dette, når vi har vort hjerte - og vores opsparing - i Himmelen.Vi skal takke Gud i det daglige. Når vi gør det, så finder vi hurtigt ud af, at der er så meget, at takke for - og glæde sig over. Man bliver glad, når man takker Gud. Tak til Gud er det allerbedste middel til at opnå et glad sind. Dem der føler sig modløse, ensomme, fattige eller glemte, vil finde, at det er til stor hjælp i situationen, at sige Gud ”tak for alt”.


Uanset hvor små eller store velsignelserne der kommer, de er, så må vi lære, at sige tak for alt vi modtager. At være taknemlig – og, at udtrykke det i bøn, er en del af livet som kristen. Der er altid noget, at takke for. At udtrykke taknemlighed i bøn, burde være en naturlig del af vores kristenliv.

Guds nåde, de tilgivelser han bevilger os – og de mange velsignelser, bliver nemt til en naturlig og selvfølgelig del - af livet med Herren. Mange går imidlertid glip af de ekstra velsignelser, der følger i kølvandet på, at vise Gud sin taknemmelighed.


Gud udfordrer os gang på gang - til, at sætte ham på prøve. Dette gælder også i relation til, at sige tak. Gud har rigtig mange gaver yderligere til os, som han så hjerteligt gerne vil give. De koster os såmen blot en lille tak. Vær derfor – i det daglige - rig på taksigelser. Filipperne kap. 4 vers 4 og 6-7:


Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.


Hebræerne kap. 13 vers 20-21:


Jeg beder om, at Fredens Gud, som oprejste Jesus fra de døde, vil udruste jer med alt, hvad I har brug for – for, at kunne gøre hans vilje, og at han ved Kristi kraft vil fremelske alt det i os alle, som glæder ham. Æren tilhører Jesus Kristus i al evighed. Amen.

 



Modtag pr. mail

Modtag en ny andagt pr. mail hver dag.
Det er gratis og uforpligtende.
- send en mail med dit navn til mail(at)dagens-ord-andagt.dk
og skriv "Ønsker andagt pr. mail"


Kærlig hilsen og Guds fred - www.dagens-ord-andagt.dk



Forslag til lovsang: "Tak Gud for denne lyse dag"

Tekst af Inge Schrøder-Hansen. Musik af Martin G. Schneider.