FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
9. marts


Foråret er på vej



 

Es. 45,18: ”Så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, dannede jorden, frembragte, grundfæstede den, ej skabte den øde, men dannede den til at bebos: Herren er jeg ellers ingen.”

 

”Foråret er på vej!” kan man høre folk sige, og det er ikke blot ord - vi kan mærke, at foråret er på vej. Forårsbebuderne er for længst fremme og kappes med deres prægtige farver om at lyse mest op. Vi byder dem velkommen og nyder dem, for de fortæller om håb: den gule erantis, vintergækker og de mangefarvede krokusser. Derudover hører vi den glade bogfinke, der med sin smittende sang appellerer til vore følelser. Og Ringduen kurrer i det fjerne og fortæller, at nu lysner det. Jo vi glædes ved foråret.

 

Jeg mindes den pragfulde film over C.S. Lewis’ fantastiske fortælling om ”Løven, heksen og klædeskabet”, hvori de fire søskende føres ind i landet Narnia, hvor der altid er vinter, fordi heksen har kastet en forbandelse over landet. Løven Aslan er den retmæssige ejer af landet, og med sit offer på alteret ophæver han heksens forbandelse og fornyer håbet.

 

”Nu er foråret på vej” udbryder de fire søskende, da de ser den genopstandne Aslan vende tilbage med et sprudlende forår. Overalt, hvor han betræder jorden, dukker blomsterne frem og forandrer det iskolde landskab til noget godt og varmt.

 

Jeg har flere gange gået en tur i haven og må samstemmende udbryde: ”Foråret er på vej”. Jeg nyder foråret ekstra i år, hvor jeg i en måneds tid har ligget underdrejet med en slem lungebetændelse med mere.

 

Jo, foråret taler og sender håbet videre til os, det håb, som aldrig bliver gjort til skamme. Her forstår man til fulde salmisten, når han udbryder: ”Mit håb står alene til dig” (Sal.39,8) og Salme 71,14: ”Jeg vil altid håbe”.

 

Jeg har stået og kigget på min erantis, som stædigt har arbejdet sig op mellem nogle småsten. Der var forhindringer, men den overvandt dem og stråler nu som en lille sol.

 

Et lille digt (af Mette Jensen) kan supplere glæden ved en erantis:

 

Du kom igen, lille gule erantis,

der bryder gennem kulde, sne og is.

Du står der i den kolde jord

og siger så meget uden ord.

 

Jeg står der tit, frysende kold i sind,

ser jeg dig, lukkes håbet ind,

din gule ”solfarve” i den hvide sne,

-så får vi atter forår at se.

 

Er alt i os kulde, frost og is,

lad os tænke på den gule erantis.

Åbne os mod solens varme skin,

da vil glæden fylde det trætte sind.

 

Af alle blomster, jeg holder mest af dig,

du Himlens bud, med lys til mig,

om banet vej gennem mørke, frost og is,

står du der – tak, lille gule erantis.

 

Læs også Gert Grubes lille fortælling ”Guldkronen”.
Download fortællingen som PDF
http://www.dagens-ord-andagt.dk/uploads/media/GULDKRONEN.pdf


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Indescribable

Laura Story og derunder en version med Chris Tomlin


 




 

   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002