FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
8. maj

Guds overflødighedshorn


 

2. Kor. 9,8: ”Og han har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold, har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.”

 

Der er bibelord, som i sit indhold er så rigt, at man næsten taber pusten. Et sådant har vi hos Paulus i 2. Kor.9,8. Jeg mødte det forleden, da jeg trængte allermest til det, og blev overvældende glad, for det er jo et løfte uden begrænsninger.

 

I sit indhold siger det netop det, vi hver især trænger til at høre igen og igen, fordi vi så ofte bliver fyldt med bekymringer i stedet for troens fulde vished. Men Paulus´ ord åbner netop for troens fulde vished.

 

Fem gange lyder der ord med ”al” eller ”al” foran. Al nåde, altid, alle, alt og al god gerning. Åh, jo, Paulus sparer ikke på ordene. Han er klar over, at den almægtige Gud kan klare enhver tænkelig situation, for han har jo al magten og alle veje er for ham åbne, for ”Vej har du alle steder, dig midler fattes ej”, som salmedigteren Poul Gerhardt udtrykker det.

 

Lad os i dag tage Paulus´ opmuntrende ord til efterretning, så de bliver en del af vort forrådskammer, som vi må indtage for at fungere.

 

I Det gamle Testamente møder vi et udtryk, som har betydet meget for mig. Og udtrykket er et udmærket supplement til dagens vers.

 

Det er assyrerkongen, Sankerib, som i et vredt udbrud lader nogle ord viderebringe til den fromme konge, Ezikias, i Jerusalem. Situationen er den, at Sankerib har omringet Jerusalem med 185.000 soldater og er parat til at knuse byen, men forinden vil han lige ydmyge Jerusalems konge, der går rundt i byen og siger fire opløftene ord til sine indbyggere: Herren vil frelse os!”

Som modsvar siger storkongen: ”Tror du virkelig at et ord er det samme som plan og styrke.” (Se. Es.36,5 i den gamle overs.) Det er dette svar, der kun skulle være et nederdrægtigt drilleri, som indeholder en stor visdom, en visdom, som Sankerib er fuldstændig blind for.

 

Et ord fra Gud er det samme som ”PLAN OG STYRKE”. Godt nok havde Ezekias ikke ikke formuleret de lange taler, men ”FIRE ORD” fik han sagt, og det er nok for Gud. Senere handlede Gud på Ezekias´ bøn og alle fjendens 185.000 soldater omkom af pest. Men Ezekias reddede byen ved hjælp af nogle trosord: ”Herren vil frelse os” samt en nidkær bøn.

 

Paulus´ ord om, at Gud har magt til at give os alt, hvad vi trænger til og endda rigeligt til al god gerning er ”GUDS PLAN OG STYRKE” til os, der vil modtage ordene i tro, og da skal vi erfare, at han rækker os nåden med alt, hvad den rummer.

 

Lad Guds overflødighedshorn fra 2. Kor.9,8 appellere til det bedste i hjertedybet, nemlig troens vished. Så kan vi frimodigt kaste al vor byrde på Herren, som så skal sørge for os. Sal.55,23.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


There is a hope

Med Stuart Townend. Worship lovsangen er fra albummet “There Is A Hope” fra Kingsway Music.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002