Matt. 11,28: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Bibelverset herover er nok et af de mest citerede bibelord overhovedet. Det er Jesus, der indbyder os til at komme, fordi han kan forvandle træthed, bekymringer og byrder til fuldstændig hvile. Han, der kan stille storm og sø på søen, kan også stille ”storm og sø” i det lille menneskesind, så der bliver ro og hvile for trætte tanker.
Herligt når et bibelords sandhed kan suppleres med andre billeder.
Natten mellem den 6. og 7. november 2014 havde jeg en herlig drøm.
Jeg befandt mig imellem en flok mennesker, som vandrede hen ad et fortov. Pludselig opdager jeg en lille andagtsbog, som ligger på fortovet. Ryggen er bøjet omkring, så en bestemt andagtsside vender opad. Jeg samler den op og læser overskriften ”TROENS HVILE” – under overskriften står der bønneløfter, hvoraf det første begynder med ”BED”. I drømmen undrer jeg mig over, at ikke andre har samlet bogen op.
Kort tid efter vågner jeg, stærkt opmuntret over drømmens indhold.
Vi ved jo godt, hvordan unødvendige bekymringer, trætte tanker kan dukke op, selv efter vi har bedt og lagt alt i Guds hænder. Så er det godt at blive mindet om, at vi bevarer TROENS HVILE. Det er jo også det Gud ønsker med os.
Vel, jeg blev stærkt opmuntret af drømmen, og en mand sagde til mig, om det ikke kunne være Helligåndens vejledning. Det mente jeg bestemt. Vi har jo også udtrykket fra bibelbogen, at gamle skal drømme drømme og unge skal se syner. Så vi må også betragte meningsfulde drømme, som Guds måde at tale på.
Senere på dagen sætter jeg mig hen foran TV’et og følger morgenandagten fra Domkirken i København. Det sidste billede, der vises på skærmen, er Kristusfigurens tekst ”Kommer hid til mig”. Jeg fortsatte i mit sind: ”alle I som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile.”
Jo, sådan kan Gud få sit budskab igennem om ”TROENS HVILE”.
Må du, kære læser, opleve det i dag – midt i alle dagens gøremål.
Lær mig at kende dine tanker og øves i at tænke dem; og når i angst mit hjerte banker, da må du kalde modet frem.
Når jeg har tænkt mig træt til døden, sig så, hvad du har tænkt, o Gud! Da kan jeg se, at morgenrøden bag tvivl og smerte vælder ud.
Det andet vers af ”Lær mig at kende dine veje” af Jacob Paulli
til toppen af denne side
