FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. september

Blodets altafgørende betydning


 

Johs. Åb. 7,14: ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

 

En dag standsede jeg under min bibellæsning ved fire dejlige vers i Johs. Åb. kap 7. Det er de fire sidste vers, som beskriver den frelste skare i himlen. Det er i befriende og herlig læsning, fordi man igen bliver mindet om frelsens enkle og effektfulde budskab. Det er blodets afgørende betydning, som bliver malet os for øje.

 

”DERFOR” – vi kender udtrykket fra TV´s reklame for dagligvarekæden NETTO. En kort begrundelse for, hvorfor man som kunde handler i Netto. Det er billigt!

 

Vers 15, som følger efter bibelverset til Dagens Ord Andagten, indledes også med ”DERFOR”. ”Derfor står de foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel”. På grund af Lammets blod og dets rensende virkning står de foran tronen – og ikke på grund af noget som helst andet.

 

Åh, alle de forskellige religioner, som omgiver os og som kun har lovgerninger at fremvise, hvad med dem? Ja, ifølge Bibelen er det kun Lammets blod og dets rensende virkning, som giver adgang til Himlen. Ingen fromhed, ingen nok så ivrig gudsdyrkelse kan frelse et menneske. Det er kun Lammets blod som værner, beskytter og frelser.

 

For nogle år siden så jeg et TV-interview med Poul Rudi fra den berømte sangkvartet ”Four Jacks”. Han havde selv mødt frelsen i Kristus og vidnede om den nåde, han var blevet mødt med, for som han sagde, så havde de i deres velmagtsdage levet et forfærdeligt liv med druk og anden morskab. Men nu havde han mødt Kristus og byggede på klippen.

 

Det var dog én ting som pinte ham, og det var de to døde fra gruppen, for som han sagde: ”Hvor er de henne?  De var ikke under beskyttelse” - underforstået blodets beskyttelse.

 

Vi må aldrig minimere blodets store betydning, for lige fra Bibelens første bøger og til den sidste bog hører vi om blodets rensende og beskyttende virkning.

 

Moses befaler, at der skal smøres blod fra et lam på dørstolperne til de jødiske huse. Det vil beskytte dem mod dødens ødelæggende slag. Lammets blod bestod sin prøve. Døden måtte gå forbi, og jøderne oplevede den store befrielse fra død og undergang.

 

Den samme tone er lagt an i Den sidste bog, Åbenbaringsbogen. Det er Lammets blod alene, som beskytter menigheden fra den evige død.

 

Da Josuas soldater vender tilbage til Jeriko for at redde en familie, er det ydre tegn en rød tråd i familiens vindue. Det betyder beskyttelse og redning for en hel familie.

 

Vi må også nedbede Lammets blod over os selv og vore kære. Det er af så afgørende betydning, at vi husker det, for Gud ser blodet på vore hjerters dørstolper.

 

Krist blod og retfærdighed er alt, hvad jeg vil smykkes med.

Dermed kan jeg for Gud bestå, når jeg i Himlen skal indgå.

                                                                       Zinzendorf


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



What a beautiful name

fra Hillsong






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002