FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. maj

Tre gode ord fra telefonsvareren


 

Es. 26,4: ”Stol for evigt på Herren, for Herren er en evig klippe.”

2. Kor. 12,9a: ””Men han har svaret mig: ’Min nåde er dig nok; for i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.’ ”

Hebr. 13,8: ”Jesus Kristus er den samme i går, og i dag, ja, til evig tid.”

 

Det hænder at nogle ringer til én, når man ikke er hjemme. I den situation er det godt med en telefonsvarer, så man kan følge med i, hvad der er folks ærinde.

 

Som regel, når der er indtalt, er det en person, der blot ønsker at blive ringet op, så man kan drøfte sagerne nærmere. Men forleden var der tre bibelvers, som tonede frem på telefonsvareren, og for mig blev en hel prædiken.

 

Jeg stod i en bestemt situation, og jeg må sige at bibelordene fik personlig adresse og opbyggede mig helt fantastisk.

 

De første ord: ”Stol for evigt på Herren”, som lød i mine ører, var særdeles magtfulde. Jeg sugede dem til mig og lod dem blive en del af min ballast.

 

Dernæst lyttede jeg til de herlige ord af Paulus. Ord, som vi kender så godt, men som vi trænger til at høre igen og igen. For det er netop evangeliets styrke, at det formår at sætte nyt mod og nyt håb i alt det magtesløse, som vi mennesker kan komme ud for.

 

Paulus havde lært lektien. Han vidste godt, at Jesus kom ham specielt nær, når han var ude i tovene på sine rejser. Derfor var Guds nåde så vigtig for ham. Guds nåde holdt ham oppe, og var drivkraften i hans mission.

 

Til sidst lyttede jeg til de befriende ord fra Hebræerbrevet, at Jesus til enhver tid er den samme. Herligt, herligt. Hans omsorg, medlidenhed og parat til at hjælpe er den samme i enhver situation og i enhver generation.

 

Jeg hviler trygt i din nåde,

for den afhænger ikke af mig.

Jeg er hellig som Jesus –

når jeg lever i troen på ham.

 

Jeg hviler trygt i din nåde,

selv når troen ser ynkelig ud.

Og stoler på at min frelse

har det sikkert og godt hos dig, Gud.

 

                                                Jon Poulsen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Nåde

Live Dansk Lovsang fra Kirken I Kulturcentret






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002