FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. september

Styrke fra Gud


 

Es. 30,15: ”I ro og tillid skal din styrke være.”

Neh. 8,10b: ”Vær ikke nedslåede, for Herrens glæde er jeres styrke.”

Ef. 6,10: ”I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke!”

 

Det er altid opmuntrende at høre et ord om styrke fra Gud. I dag har jeg valgt tre ord, som hver for sig kan ændre vore bekymrede tankebaner til noget godt og opbyggeligt, så vi ”tvinges” til at tænke Guds tanker – som Jacob Paulli så smukt siger det.

 

Lær mig at kende dine tanker

og øves i at tænke dem;

og når i angst mit hjerte banker,

da må du kalde modet frem.

Når jeg har tænkt mig træt til døden,

sig så, hvad du har tænkt, o Gud!

Da kan jeg se, at morgenrøden

bag tvivl og smerte vælder ud.

 

          Det andet vers af
          ”Lær mig at kende dine veje”

 

Guds tanker er altid banebrydende og forvandlende, når de bliver taget imod i tro. Jeg tænker af og til på Paulus’ ord om Abraham, der bliver prøvet til det yderste:

 

Og han troede mod håb med håb …og uden at svækkes i troen kunne han se, at hans eget legeme allerede var udlevet…, men på Guds forjættelse tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, fuldt forvisset om, at Gud har magt til at gøre det, som han har forjættet. Rom. 4,18-21

 

Jo, Abraham blev styrket i troen, selv om alle odds var ham imod. Men der var fem ord, som ustandselig fyldte hans sind – og det var: ”Således skal dit afkoms være” –altså som stjernernes tal.

 

Ud fra Guds ord måtte Abraham bøje sig og tro mod al håb med al håb. Håbet flammede op, når han tænkte på Guds løfte – og til sidst blev løftet opfyldt – forjættelsens søn blev født.

 

Midt i alt dette må vi huske på den anden forjættelsens søn, som blev født: Jesus Kristus. Han blev hele menneskeslægtens styrke, for i ham er alle Guds løfter til stede.

 

Lad os repetere begivenheden på forklarelsens bjerg, hvor der lød en himmelsk røst:

 

”Denne er min søn, den elskede, I ham har jeg velbehag, HØR HAM!”

 

Gud understreger her meget stærkt, at vi skal høre godt efter, hvad Jesus siger, for alle hans ord er vor styrke.

 

Hør ham, når han siger: ”Frygt ikke, tro kun!”

Hør ham, når han siger: ”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.”

Hør ham, når han siger: ”Tro, at I har fået det, så skal I få det.”

Hør ham, når han siger: ”Bed, så skal der gives jer.”

Hør ham, når han siger: ”Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, når de råber til ham dag og nat. Jeg siger jer, han skal skaffe dem ret i hast.”

 

Jo, Gud har i Jesus givet os al styrke for tid og evighed.



Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Stand Strong

Med og af Moriah Peters. Den officielle lyrik version.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002