FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
5. juni

Fadervor


 

Matt. 6,9: ”Derfor skal I bede således.”

 

I engelsksprogede tv-serier kan vi af og til støde på udtrykket ”The Lords prayer”, som er Jesu bøn ”Fadervor”. Det kan være i en western, hvor der lige skal holdes en begravelse i forbindelse med et dødsfald. Så tilkaldes præsten og ”the Lords prayer” bliver bedt. Meget naturligt og uden blufærdighed.

 

Helt anderledes kan Fadervor blive sat i skammekrogen herhjemme. Selv om bønnen Fadervor er en del af vores kulturarv, er der mange røster fremme om at afskaffe den i skoler. Først var der humanistiske foreninger, som ville afskaffe den. Senest er der politikere, som er fremme i medierne for at foretage en religiøs rengøring i det offentlige rum. Men forhåbentlig får modstanderne af Fadervor ikke et ben til jorden, fordi bønnen har en så stor folkelig opbakning.

 

Baggrunden for Fadervor møder vi bl.a. i Mattæusevangeliet, hvor Jesus underviser om bøn. Han anbefaler, at man går ind i sit lønkammer og beder til den Gud, som er i det skjulte og ser i det skjulte. Modsat fraråder han, at man stiller sig op på offentlige steder og viser sin religiøsitet for at blive anerkendt. Herefter anbefaler han disciplene at bede en fast bøn, som kan være en god håndsrækning.

 

Og bønnen Fadervor er nu blevet så kendt, at den ligger øverst i de fleste menneskers bevidsthed. Fadervor er det mest universelle i kristendommen, ja, måske de mest universelle store ord, der er talt i menneskehedens historie. Det er ord, som er godt egnet til at forene alle tungemål og folk i en fælles påkaldelse.

 

Vi er så vant til denne bøn, at mange af os knap tænker på dens klassiske enkelhed og enestående evne til at udtrykke den enkeltes og slægtens behov, ligesom den udtrykker Jesu åbenbarelse. Det er jo fra Jesu mund vi har bønnen.

 

Fadervor er bygget op som et hus med to lejligheder. I den øverste lejlighed er der højt til loftet og en fri og svimlende udsigt over Guds herredømme og tanker. I den nederste lejlighed har vore små og store problemer og behov hjemme.

 

Jesus ”tvinger” os med Fadervor til at forlade vore egne tanker med ængstelse og uro og lade vore hjerter blive løftet op til Gud. Fadervor er i allerhøjeste grad en bøn, der bringer os tæt på Gud, så lad os til sidst bede denne herlige bøn, mens vi erindrer os digterens ord ”med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse”.

 

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje som i himlen

således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget, magten og æren i evighed.

                                                                  Amen.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Father in Heaven

Shreya Kant synger Lord's Prayer ("Fadervor"). Videoen er fra en live koncert i Warangal, Andhra Pradesh, Indien.
Sangen er fra albummet Thy Kingdom Come. Shreya Kant er datter af pastor Anil Kant og en naturlig del af Anil Kant
Ministries International [AKMI]
der sigter mod at bringe de gode nyheder til alle indiske hjem og nationer her i verden.
De prøver efter bedste evne at være nutidige - med udgangspunkt i deres indiske kultur - og, at fremføre evangeliet og
worship lovsang på en måde der er populær og let forståelig, så mennesker nemmere kan acceptere evangeliet om Jesus.
www.anilkant.org






 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002