FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
4. september


To herlige kongeord


 

Johs. 14,14: ”Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”

 

Johs. 15,7: ”Hvis I bliver i mig, og mit ord bliver i jer, så bed om hvad som helst i vil, og I skal få det.”

 

Jeg synes vore to indledningsord er værd at standse op ved. Det er nemlig kongeord - og kongeord må vi altid tage til efterretning.

 

Jesus nævner dem i sin afskedstale til sine disciple, og tager man afsked med sine venner, tager man altid det bedste frem. Og her har vi to opfordringer til bøn, som ikke er til at tage fejl af. De er myndige, vedkommende og fyldt med håb, og det er netop håb, som Kongen over alle, Jesus Kristus, vil indgyde sine venner. Et håb, som ikke vil blive gjort til skamme. Kongeord kan nemlig aldrig snyde.

 

Vi kan blot tænke på vor egen kong Christian d. 10, som under krigen opmuntrede sit folk til at holde ud. Ingen betvivlede, at ordene kom direkte fra hans hjerte.

 

Hvor meget mere tillid bør vi så ikke have til vor himmelske konge, som kun sagde noget, der var sandt. Alle hans ord var gode ord, som aldrig vil forgå.

 

I den forbindelse kan vi roligt lade Josuas herlige ord gælde for Jesu ord.

Josuas skriver: ”Ikke ét af alle disse gode ord, Herren havde talt til Israels Hus, faldt til jorden; alle sammen gik de i opfyldelse.”

 

Jesu ord er kongeord, og tak for det. Han vil selv i sin time bekræfte og stadfæste sit ord, for han sagde jo i en anden forbindelse, at lytte til hans ord og handle på dem, svarer til at bygge et hus på klippegrund.

 

Bøn:

Herre, vi takker dig for kongeordene om bøn.

Ordene er så indbydende, indlysende og fyldt

med kærlighed og autoritet.

Tak, at du selv skaber troen i vore hjerter

og vil fuldbyrde dit eget ord, for

du er troens banebryder og fuldender.

Herre, grib du ind hos de mange,

som netop nu kæmper med svaghed og sygdom.

Lad dem se dit ords opfyldelse, så

ethvert sygdomssymptom forsvinder

som dug for solen.

                                                Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Dagens Worship Lovsang: I Choose Jesus


 

 

 


 

 
   

Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002