FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
27. december 2016



Guds ords autoritet


 

Ords. 4,20: ”Min søn, lyt til mine ord, bøj dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, vogt det dybt i dit hjerte; for det er liv for dem, der finder det, lægedom for hele legemet. Frem for alt: vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.”

 

”Når Guds ord bor i hjertet ved tro, så kan alt ske!” har en mand formuleret, og det er jo i fuld overensstemmelse med det som kong Salomon siger i sit ordsprog. Det er Guds ord i hjertet, som er så afgørende, for når Gud ser sit ord i et menneskehjerte, vil han, ja, han kan ikke andet end at handle på det.

 

Et andet sted i Bibelen lyder det: ”Mennesket lever ikke af brød alene, men af HVERT ord, som udgår af Guds mund.” Det var Jesus, der sagde det i en yderst vanskelig situation. Han stod over selve Guds fjende, Djævelen.

 

Der var ørkenkrig på allerhøjeste plan. Djævelen ville friste Jesus til at skyde en genvej, så Guds ord kom ud af sin rette funktion, nemlig et hjerteord, der blev bekendt med troens fulde vished.

 

Jesus vidste, at fjenden ikke tålte Guds ord, sagt i tro. Derfor måtte ondskaben give op efter, at Jesus tre gange havde sagt: ”Der står skrevet.”

 

Det er denne manual, vi også må benytte os af. Alt for ofte viger vi uden om Guds ord som autoritet i vore hjerter.

 

Hos Job finder vi en alvorlig påmindelse og advarsel: ”Er Guds ord dig for lidt, det ord, han mildelig talte til dig?” Job 15,11.

 

Udnytter vi ikke Guds ords autoritet underkender vi Guds gave til os. Vi må bruge det ord, han har rakt os gennem sine profeter og sin egen søn.

 

Når Jesus måtte anvende Guds ord i ørkenkrigen, hvor meget mere vi så ikke, vi kan i hvert fald ikke klare os med mindre. Jesus er vor rollemodel – også når vi står i problemer til halsen.

 

Vor store salmedigter, Grundtvig, har i ét af sine vers givet os en vigtig livsmanual. Lyt og tag ved lære af den. Det er ikke den, man hører om i dagspressen, men den er guld værd.

 

Thi når vor sjæl er i Guds hånd,

Guds ord i mund og hjerte,

Da brister for os alle bånd,

som pine kan og smerte,

da åbner sig som aldrig før

Gudsrigets port og Gudshusets dør

og livets kilder alle.

 

Her har vi det! Vi må i vor overgivelse til Gud anvende troens og livets ord, så vil Gud velsigne os.

 

Et udmærket eksempel er nu afdøde kinamissionær Marie Monsen. Hun var en flittig bruger af Guds ord og blev ikke gjort til skamme.

 

Engang blev hun fanget af nogle skibsrøvere og fik en pistol rettet imod sig. Med troens vished gentog hun ordene fra Es.54,17: ”Intet våben, som smedes imod dig skal virke”. Og det endte med at røveren sænkede pistolen og gik.

 

En anden gang kom hun ud for at skulle gå en lang strækning på grund af et uvejsomt terræn for den vogn, hun havde kørt med. Hun nærmede sig et hotel, hvor de alle kunne få noget at spise og komme til kræfter.

 

Hun vidste, at hun ikke havde en mønt på sig, men alligevel dristede hun sig på grund af sult ind i spisesalen, idet hun gentog: ”Jeres himmelske far ved, at I trænger til alt dette (Matt. 6,32)”. Til sidst sagde hun: ”Din himmelske far ved, at du trænger til middagsmad i dag”.

 

Alle pladser ved spisebordet var optaget, undtagen én, som hun med Guds ord i hjertet tog i brug. Hun spiste sig mæt og ventede på Guds indgriben. En tallerken gik rundt og nåede til manden, der sad ved hende. Han sad med en dollar i hånden, men da der ikke var 50 cent tilbage på tallerkenen, henvendte han sig til Marie og spurgte: ”Må jeg betale for dig!” ”Ja,” kom det fra Marie Monsen, mens tårerne trillede ned af hendes kinder.

Senere fik de to en snak, og manden, der var vokset op i et troende hjem, men de sidste syv år havde været fritænker, måtte overgive sig og blev senere en heltidsforkynder. Jo, det går an at leve af Guds ord.

 

I forbindelse med den verserende sag om kønsneutrale ægteskaber, som otte biskopper og en kirkemister med list fik halet ind over kirkens dørtærskel, er der al mulig grund til at anvende Guds ord, så de implicerende personer må stå til regnskab for deres manipulation med folkekirke og menighed.

 

Bibelen har mange herlige ord, som kan anvendes:

Der står skrevet: ”Du hævdede min ret og min sag. Du sat på tronen som retfærdsdommer.” Sal. 9,5

Der står skrevet: ”For armes nød og fattiges suk, vil jeg nu stå op og frelse den, som man blæser ad. Sal. 12,6

Der står skrevet: ”Jeg ved, at Herren vil føre de armes sag og skaffe de fattige ret.” Sal. 140,13

Der står skrevet: ”For jeg, Herren, elsker ret, men hader rov og uret.” Es. 61,8

Der står også skrevet: ”Skaf mig ret, Gud, før min sag mod troløse mennesker, red mig fra bedragerne, fra dem, der øver uret! For du, Gud, er mit værn. Sal. 43,1-2

 

Bed for advokat Nikolaj Nikolajsen, som den 16. marts 2017 skal forsvare sagen over for kammeradvokaten (at indførelse af det kønsneutrale ægteskab i folkekirken er en overtrædelse af Grundlovens § 4)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Make My Life A Prayer To You

Lovsang med Keith Green. Se den i stor størrelse, samt yderligere en live version - klik her

 




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



December 2016: Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
48 
 
 
 
49 
50 
51 
52 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002