FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
26. juli

Gud vil selv gøre det


 

Johs. 14,14: ”Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”

 

Et herligt løfte, som Jesus har givet sine disciple (og os) i sin afskedstime med dem. Ja, han gentager faktisk løftet to gange. I verset forud står der (for at ingen skal være i tvivl): ”Og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved sønnen.”

 

Jo, vi må regne med Jesu stærke løfte. Han var ikke overgearet, da han sagde det, nej, han var fuldt ud overgivet til sin far i himlen og kunne derfor ikke sige noget som ikke var i overensstemmelse med Faderens vilje.

 

I øvrigt går det som en rød tråd gennem hele Bibelen, at Gud selv vil gøre tingene, når vi beder ham om at gøre det.

 

Jeg synes lige, vi skal repetere nogle af dem, som jeg lige har i hukommelsen.

 

Vi har det herlige ord fra Ez.34,15: ”Jeg vil selv røgte min hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra Herren.” I det følgende vers (16) gentages ordet ”vil” seks gange. Jo, Gud i himlen vil opsøge, forbinde, styrke og bære dem, der hører ham til. Hvilket privilegium og vide det!

 

I Es.45,2 har vi det næste ”vil selv”-løfte. Det har jeg mange gange vendt tilbage til, når jeg måtte stride troens gode strid.

Det lyder i al sin enkelhed og storhed: ”Jeg vil selv gå foran dig, jeg vil jævne hindringer ud. Jeg vil smadre byportens bronze- og jernstænger. Jeg giver dig mulmets skatte, som er gemt i løn.”

Endnu et pagtfuldt ”vil selv” løfte finder vi i 5. Mos.31,8: ”Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe dig eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange.”

Et godt løfte, som viser sin bæredygtighed i livets stormvejr.

 

Og så har vi ikke at forglemme Zak.2,9: ”Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en ildmur omkring det og herliggøre mig i det.”

 

Det er godt med sådanne løfter, som kan give os hvile. Vi kan ligesom lægge ansvaret fra os og lægge det over på Gud, for det er jo ham som har magten og kan trække i tusinde synlige og usynlige tråde i vore liv.

 

Men der er dog ansvar, vi ikke kan lægge fra os, og det er at give og tilgive. Et af Bibelens nøgleord lyder:

”Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; for det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.” Luk.6,38.

 

Jo, vi må give ud af det bedste, vi kan, så skal Guds usynlige love nok sørge for velsignelsen.

 

Et andet nøgleord lyder: ”For tilgiver i menneskenes deres overtrædelser, vil jeres himmelske far også tilgive jer.” Matt.614.

 

Vi må tilgive rundhåndet, for deri ligger der også en velsignelse, for han vil jo handle, han vil gøre det, ”som der står skrevet.”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Gud kan gøre det igen

En lovsang til ære for Gud med Niels Peter Finne.
En herlig lovsang om, at Gud igen og igen gerne gør mirakler for hver og en af os. En af perlerne fra den kristne sangskat.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002