FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
26. november

Overgivelse til Gud


 

Matt. 7.7: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.”

 

Overfornævnte vers er almindelig kendt og også meget anvendt. Og det ikke uden grund. De peger på det væsentlige i tilværelsen, at vi kan komme til Gud og udøse vore hjerter for ham.

 

Ordene er sagt af bønnens mester, Jesus, som selv anvendte bønnen som en nøgle i sit livs mange beslutninger. Jo, Jesus måtte tit gå afsides for at bede, for netop at fastholdes i Guds vilje. Vi andre må tage hans opfordring op og regne med, at Gud kun vil give gode gaver, som der står i Jesu uddybning af bøn.

 

Gud i himlen kunne aldrig finde på at give anderledes end en jordisk far, der aldrig ville give en sten, slange eller skorpion, når der bliver bedt om henholdsvis brød, fisk eller æg. Det billede ønsker Jesus, at vi holdes fast i, så lad os gøre det i dag og fremover.

 

Forleden besøgte jeg en god ven, som på grund af sygdom blev holdt vågen en 1½ times tid om natten. I stedet for blot at begræde sin situation, havde han taget den beslutning at bede en bøn hver nat. Dertil havde han nedskrevet en bestemt bøn, som han læste op for mig og gav mig. Hermed giver jeg den videre.

 

Kære himmelske Far! Almægtige, Evige Gud.

 

TAK for livet, du har givet mig i Jesus Kristus. Tak, for dit levende, virkende og blivende ord, som gør mig så rig. Rig på din sandhed og vilje, din nåde og retfærdighed, din fred og kærlighed.

 

Hellige Gud, hellige du mig ved LIVETS ORD og ved DIN HELLIGE ÅND. Dit dyrebare ord og din Helligånd gi’r mig kraft til at leve.

For du, JESUS, og DIT MÆGTIGE ORD er det Levende brød, der kommer ned fra himmelen, og Du, HELLIGÅND, er det levende vand, der gi’r mig liv, dit liv – i overflod, og DIT DYREBARE BLOD, Opstandne Herre, Jesus Kristus, som du udgød for mig på Galgatas kors er Guds ufortjente gave til mig – min frelse, lægedom for hele mit legeme, og mit adgangstegn ind i Dit himmelske Rige.

 

GUD FADER, GUDS SØN OG GUD HELLIGÅND, du er velkommen i mit hjerte, mit liv, i mit hjem, i min familie og i mit land, for jeg ønsker kun at leve i dit nærvær.

Så rens du mig og giv mig, o Gud, et rent hjerte, en ny en stadig Ånd fra dit Faderhjerte i mit indre, så jeg kan gøre de ting, du lægger til rette for mig i dag!

HELLIGE GUDS ÅND kom OVER MIG og FYLD mig. Jeg er klar og modtager dig nu i Jesu Kristi navn i mit hjerte, og brug mig så efter din vilje.

 

Kære Himmelske Far, velsign og forbavs os i dag med din indgriben, jeg er i stor forventning til, hvad du vil gøre i mig og i mit land i dag, for det er altid så let – når DU gør det. Tak kære Far. I Jesu dyrebare navn.

 

Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Dagens Lovsang: Du er her

Lovsang fra Impact Church i Roskilde







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002