FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
25. juni

En evig forløsning


 

Hebr. 9,12: ”Han gik med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning.”

 

Det kan være særdeles berigende at gå ind i ”åbne kirker” her i sommerperioden. Der er altid et og andet, som kan gøre indtryk. Én af mine store oplevelser er at knæle ved alteret og så lade alle hjertets inderste bønner stige op til Gud.

 

Vi har lov til at knæle ved alteret, fordi Jesus ved sin korsdød nedbrød muren (tæppet) til det allerhelligste. Med sit eget blod gik han ind i Guds nærhed og viste ham forsoningsblodet, - nu var forbindelsen til Gud genoprettet. Halleluja.

 

Jeg har besøgt en kirke, hvor en tekst gjorde indtryk på mig. Bibelverset til Dagens Ord Andagten i dag var placeret på en tværbjælke midt imellem skib og alter. Rent symbolsk var tværbjælken med teksten placeret på ”Forhængets plads” – mellem selve kirkerummet og alterpartiet.

 

På grund af Jesu ypperstepræstelige tjeneste kan vi nu alle frimodigt træde frem for Gud, vel vidende, at Guds velsignelser nu er blevet til virkelighed (se vers 9,11)

 

Gud sagde ikke til sin søn efter opstandelsen: ”Du åbnede for meget for mine velsignelser”. Nej, Gud havde behag i sin søn også i hans korsdød. Med den åbnede Gud sin himmel og rige forrådskammer og sagde til enhver, som tror, ”Alt mit er dit, når du tror på min søns frelsergerning.”

 

Og Guds velsignelser er så mange slags.  Jesus har åbnet døren til hele Guds fylde ved selv at være både ypperstepræst og offerlammet. 

 

Vi har fået tilgivelse, for der opnås kun tilgivelse ved at blod bliver udgydt. Hebr. 9,22

 

Vi har fået helbredelse, for der står i fredspagten: ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik helbredelse ved hans sår.” Es. 53,5

 

Vi har fået fred ved ham: ”Os til fred kom straf over ham.” Es. 53,5

 

Vi har fået en evig forløsning: ”Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste dag.” Johs.6,39.

 

Jo, der skete noget i den åndelige verden, da Jesus som ypperstepræst stænkede sit eget blod på Pagtens ark. Da blev arkens indhold ”lovens bud” forvandlet til FREDSPAGTEN, som er gældende for enhver, som tror.

 

Under frelserens blod jeg hviler,

friet fra angst og frygt,

Under frelserens blod, jeg hviler,

der kan jeg hvile trygt.

Om hver en stjerne blegner, ja,

om alt andet forgår.

Under frelserens blod, jeg hviler,

evigt hans navn består.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Blessed Assurance Jesus is mine

Lovsang fra den kristne sangskat er skrevet i 1873 af den blinde lyriker Fanny J. Crosby.
Musikken til sangen blev komponeret i 1873 af Phoebe P. Knapp.










 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002