FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
24. juli

Kongen holder sit løfte


 

2. Sam. 9,7: ”David sagde til Mefiboshet: ´Du skal ikke være bange. For din far Jonatans skyld vil jeg vise dig godhed. Jeg vil give dig al den jord tilbage, der har tilhørt din farfar Saul, og selv skal du få en fast plads ved mit bord.´”

 

Baggrunden for bibelverset til Dagens Ord Andagten er et løfte, som David gav sin ven Jonatan, Sauls søn. Han hjalp David flere gange under Sauls forfølgelser. Jonatan vidste godt, at Davids liv var i fare, for han kendte sin fars planer og temperament. Saul ville slå David ihjel, for han indså, at David var mere vellidt blandt folket end ham selv.

 

David måtte flygte ud i ørkenen, men her opmuntrede Jonatan ham ved at styrke hans kraft i Gud. Han gav ham nyt mod ved at sige, at kongedømmet skulle tilfalde David og ikke Saul.

 

På et vist tidspunkt var det lige ved at gå galt for David. Saul og hans mænd fandt nemlig David i ørkenen og planlagde at omringe ham, men pludselig blev der givet ordre til at vende tilbage til Jerusalem, hvor filistrene var ved at gå ind i byen. Ordren reddede Davids liv.

 

Venskabet mellem Jonatan og David var forbilledligt. De havde indgået en ed om at støtte hinanden i livet. Jonatan indså på et vist tidspunkt, at han kunne omkomme i krig, fordi filistrene hele tiden var på krigsstien. Derfor bad han en dag David om at beskytte hans efterkommere og helst på en sådan måde, at både Davidslægten og Jonatanslægten vil blive husket for eftertiden.

 

Desværre gik Jonatans bange anelser i opfyldelse. Han omkom sammen med sin far i et større slag mod filistrene.

 

Da Jonatan var død blev David bekendt med, at Jonatan havde en søn, der var lam i begge fødder, og da han ville holde sit løfte over for Jonatan, blev der sendt bud efter drengen, som han ville tage sig af.

 

Ved mødet med kongen kastede drengen, Mifiboshet, sig ned for ham, og derefter fulgte løftet, som vi har i dagens ord, om at drengen ikke skulle være bange for han ville få al den jord, som tilhørte bedstefaderen Saul. Desuden ville han få lov til at gå rundt på slottet som var han søn af huset.

 

Beretningen om Davids løfte over for Jonatan er desværre ikke så kendt, men der er trosstyrkende elementer i den. En stærk parallel har vi i Det nye Testamente, hvor himlens konge for Jesu skyld vil give os gaver i overflod, og vi får lov til at være et barn af huset.

 

Ved Jesu offerdød blev vi ført fra mørket og over i et andet rige. Det er vort store privilegium. ”Og takker faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod, han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede søns rige. Kol.1,12-13.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Du er evighedens Herre

med Sola Gratia






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002