Luk. 1,78: ”Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge.”
Det må have været en brat overgang for Johannes Døbers far, Zakarias. Først var han stum i 9 måneder, fordi han ikke troede på, at Guds ord skulle gå i opfyldelse, når Guds time var inde. ”Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som dog skal gå i opfyldelse, når tiden er inde.” Luk. 1.20.
Men da troen vender tilbage, får han mund og mæle og giver udtryk for verdens største under.
Utvivlsomt har Zakarias, Johannes Døber far, læst både hos Esajas og Malakias, inden han selv formulerede budskabet med ordene ”Solopgangen fra det høje”. Han så med troens blik, at Jesus skulle være som den smukkeste solopgang, som kom direkte fra himlen, og med ham skulle der formidles helbredelse til ånd, sjæl og legeme. Og det kan kun synges ud, mener Zakarias. Og resultatet bliver en herlig lovsang, som appellerer til de dybeste troslag i os.
Han synger om verdens største under, at Gud igennem Jesus har besøgt sit folk. Jesus er endnu ikke født på det her tidspunkt, men for Zakarias, som er fyldt med Helligånden, er opfyldelsen en lige så stor virkelighed som den smukke solopgang, der varsler en ny dag.
Jo, Jesus skal lyse for dem, der har det svært. Han skal være opfyldelsen af menneskeslægtens længsler og drømme, for han er den eneste, som kan tilfredsstille menneskets inderste længsler. Han har levet alt det ud, som alle længes efter.
Jesus er verdens største under. Det gik op for Zakarias', og han måtte give det det allerbedste udtryk. En lovsang. Det er også det, der lyder på Betlehems marker, hvor en himmelsk hærskare lovpriste Gud. Jo, Jesus er en lovprisning værd. Vi må også synge i vore hjerter for Herren, for han har fuldbragt et offer for os.
Alt for ofte tager vi Golgata-forsoningsofferet som noget selvfølgeligt. Vi takker engang imellem, men der er al mulig grund til at bryde ud i en hjertets takke- og lovsang, ligesom Zakarias. Gud har givet os det allerbedste i vore hænder, Jesu forsoningsoffer.
Profetien hos Esajas, Malakias og Zakarias gik i opfyldelse: Jesus blev født i Betlehem og han bragte liv, lys og forsoning med sig
Nyd juleaftensdag ekstra meget. Herunder 3 forskellige af de helt store kristne julesange. Gud velsigne dig og dine her i julen.
Julen har bragt velsignet bud
Jul i Kronborg Slotskirke 1991 Julen har bragt velsignet bud Med Kirsten Siggaard og Kammerkoret Camerata Tekst: B. S. Ingemann, 1839. Melodi: C. E. F. Weyse, 1841
Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.
Støt gerne
Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”
Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.
Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.
Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet.
Støt
Dagens Ord
Andagt
Internetmission
Vi
modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.