FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
23. marts

Forny dit trosliv


 

Johs. 14,1: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig.”
Johs.16,33: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”

 

Her har vi to herlige ord, som vi må hæfte os ved, fordi de henholdsvis danner indledningen og afslutningen på Jesus afskedshilsen til sine disciple.

 

I hele tre kapitler opmuntrer Jesus sine disciple til at stride troens gode strid. Han indskærper dem bønnens vigtige betydning og minder dem om at holde ud, selv om de skulle løbe ind i nogle trængsler. Over alt gælder det om at bevare frimodigheden, siger Jesus, for han har sejret over verden.

 

Det er ikke tilfældigt, at én af mine gode venner altid anbefaler nye bibellæsere at begynde med Johs. 15 og så fortsætte i nabokapitlerne 14 og 16. Dermed har han jo sat fokus på Jesus afskedstale, som indeholder så megen varme og opbyggelse.

 

I Sal. 119,50 står der i en gammel oversættelse:

"Det er min trøst i min elendighed, at dit ord, Herre, gør mig levende.”

Her har vi Bibelens store styrke: ”Ordet gør os levende!”. Så når vi føler os lidt slappe i koderne og lidt uinspireret, skal vi blot tage et Guds ord frem – og det kunne så være nogle ord fra Jesu afskedshilsen – så skal vi nok blive levende igen, for Gud formår med sin altid nærværende ånd, at puste nyt liv i det, han selv har sagt.

 

Tænk blot på de to bibelvers som vi indledte Dagens Ord Andagten med. Begge vers er mættet med opbyggelse og opmuntring. Jesus melder klart og varmt ud med, at vi ikke skal være bange, men sætte al vor lid til ham selv og hans far.

 

Jesus understreger både bønnens og fredens betydning. Han ønsker virkelig, at ethvert beklemt og uroligt hjerte skal åbne sig for Guds fred, som findes i udtrykket: "Jeg har overvundet verden".

 

Dette betyder, at alt det, som denne verden står for af dårligdom som sorg, mindreværd, skuffelse, mismod, nederlag, uretfærdighed, sygdom, død og djævel - har Jesus overvundet ved sin sejr på Golgata. Dér oprettedes den store fredspagt, som blev beseglet med den højeste pris i verden, Jesu Kristi dyrebare blod, for med det blod blev der stiftet fred på korset. Kol. 1,20.

 

Som afslutning siger Jesus, at vi skal have vor fred i ham – og vi skal være frimodige i enhver situation, for Jesus har overvundet verden. Se, det er da ord, som kan løfte ethvert beklemt menneske op, så man kan blive fornyet i sit trosliv med tro, håb og kærlighed.

 

Guds ord det er vort arvegods,

det skal vort afkoms være;

Gud, giv os i vor grav den ros,

vi holdt det højt i ære!

Det er vor hjælp i nød,

vor trøst i liv og død.

O Gud, hvordan det går,

lad dog, mens verden står,

det er vor æt nedarves!

                                      Grundtvig


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



All Things Are Possible

Med Darlene Zschech







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002