Daglig Andagt: 21/1. Løfterne kan ikke svige, nej de står evigt fast.

Es. 46,11: ”Jeg taler og lader det ske!”

Ja, et godt spørgsmål: ”Hvordan kan vi give Gud magt? Ganske enkelt: Vi må give ham ret, når han taler.

En mand fik sagt: ”Kan man ikke godt sige, at når Gud taler, så taler han af hjertet!” Gud mener altså noget med sine løfter. Der er autoritet bag, men ikke mindst, der er også kærlighed bag hvert eneste løfte.

Et praktisk eksempel, som kan belyse vores manglende tro på det, Gud har sagt, finder vi i Moses’ liv. Gentagne gange havde han fået at vide, at Gud ville vogte folket i ørkenen. Daglig så de skystøtten og ildstøtten, som repræsenterede Guds nærvær. De vidste altså, at Gud var i nærheden, alligevel blafrede håbets flamme ude i ørkenen.

Folket krævede mad, og Moses måtte som sædvanlig råbe til Gud. Gud svarede: ”I skal få kød at spise i en hel måned!” Enkelt og klart. Hertil svarede Moses kritisk: ”600.000 fodfolk tæller det folk, jeg har omkring mig, og du siger, at du vil skaffe dem kød i en hel måned. Kan der slagtes så meget hornkvæg, eller kan der fanges så mange fisk, så det kan slå til?” Moses så overhovedet intet håb, men tålmodighedens og den grænseoverskridende Gud svarede: ”Er Herrens arm for kort. Nu skal du få at se, om mit ord skal gå i opfyldelse eller ej.” 4. Mos.11,23.

Moses fik opfyldt, hvad Gud havde lovet. ”Da rejste der sig på Herrens bud en vind, som førte vagtler ind over lejren fra havet og kastede dem til jorden i et lag på en meter over et område så stort som en dagsrejse på alle sider af lejren”. 4. Mos.11,31. Løftet fra Gud blev indfriet. Guds løfter styrer i øvrigt altid mod deres opfyldelse.

En anden episode fra Moses’ liv, som vi kan lære noget af, er prøvelsen ved Det røde Hav. Folket havde et par gange fået at vide, at de var draget ud i ørkenen under en stærk hånds værn. Gud stod inde for dette løfte. Alligevel glemmer folket løftet og fortvivler. Håbløshedens forfærdelige mørke præger deres ansigter. Ingen råber op og siger, at det nok skal gå, for Gud plejer jo at klare tingene. Men midt i håbløsheden griber Moses håbets fakkel og siger: ”Frygt ikke! hold blot stand, så skal I se Herrens frelse.” Og det israelitiske folk fik lov til at gå tørskoet gennem havet. Så passede det alligevel, at de var taget af sted under en stærk hånds værn.

Hvordan kan vi så give Gud magt? Ved at give Gud ret, når han taler. Det må vi lære. Moses og folket fik lov til at se havet dele sig, og de så også vagtlerne falde til jorden.

Guds ord som en klippe i vel og i ve
står fast, om en bjerge må vige!
Så langt, som du tror, du skal få at se:
Gud aldrig sit løfte kan svige!

Hvorfor sang jeg ej før prøven?
Jeg ved, hvad du siger, er sandt.
Jeg har prøvet dig så mange gange
og troløs, jeg dig aldrig fandt.

O min Gud, hvis din kærlighed vælger
en prøve for mig engang.
Da med ”Rødehavet” foran mig
vil jeg synge en sejrssang.