FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE




Dagens Ord Andagt
20. juli

Et vigtigt møde før murene faldt


 

Josua 5,13-15: ”Engang mens Josua opholdt sig ved Jeriko, fik han øje på en mand, der stod foran ham med draget sværd i hånden. Josua gik hen til manden og sagde: 'Hører du til os eller til vores fjender?' Han svarede: 'Jeg er fører for Herrens hære. Nu er jeg kommet'. Da kastede Josua sig til jorden og tilbad. Senere sagde hærføreren: 'Tag dine sandaler af, for det sted, du står på er helligt.' ”

 

Mødet mellem Josua og den øverstkommanderende er ikke kendt af så mange bibellæsere, men er ikke desto mindre et vigtigt møde for forståelsen af de følgende begivenheder, hvor murene falder.

 

Moses fik samme besked som Josua, da han stod foran den brændende tornebusk (2. Mos.3,5). Hvad kunne der ligge bag disse ord?

 

Når vi tager vore sko af fødderne, så er vi faktisk på bar bund. Dér måtte Josua ned, før Jeriko kunne blive erobret. Det skulle ikke ske ved Josuas dygtighed som feltherre, ikke ved hans soldaters tapperhed eller udholdenhed, men alene ved Guds kraft. Det var ved fyrsten over Herrens hær, at sejren skulle komme i hus.

 

Josua måtte erkende, at hverken han eller hans folk var sejrherrer, han måtte ned på bar bund, hvor han ikke regnede med andre end fyrsten over Herrens hær.

 

”Drag dine sandaler af, Josua.” Det er ikke dig, der skal stå som den sejrende, det er alene Guds sejr.

 

Josua erkendte det. Der står: ”Da kastede Josua sig til jorden og tilbad”. Han bad ikke om hjælp, så han og hans folk kunne sejre i kampen. Læg mærke til det. Josua havde forstået situationen fuldkommen rigtigt. Han skulle ikke have hjælp til at stride selv, han skulle helt ned på bar bund og overlade alt til en anden, som var kommet for at tage affære.

 

Hvilken dyrebar lektie for os alle! Måtte vi også ende i tilbedelsen midt i vor situation.

 

Vi har også som Josua ”opholdt os ved Jeriko”. Vi funderede over, hvordan vi skulle komme forbi visse mure. Det kunne være bekymringsmure, andre menneskers meningsmure osv. Vi fandt måske på en taktik og oplevede, at den ikke duede.

 

Nej, lad os i stedet for beregninger og taktik falde ned og tilbede. Vor himmelske fyrste venter på det, for deri viser vi vor tro. Der står jo: ”Ved tro faldt Jerikos mure”.

 

Også de mure, som vi står over for, kan falde, når vi bærer os ad som Josua. Drager vore sko af, kaster os til jorden og tilbeder og adlyder de befalinger, Gud giver os, om de så lyder aldrig så underlige for os. Josua måtte gå rundt om Jeriko – og han gjorde det – og murene faldt.

 

Whatever God tells you to do, do it! Hvad end Gud beder dig om at gøre, så gør det I tro til, at han vil gribe ind og lade murene falde. Må vi Gud velsigne os hver især til at lyde og tro.



End of the Beginning

Med David Phelps. En fantastisk Liveversion.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002