FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
20. marts


Lammets sang


 

Johs. Åb. 5,9: ”Og de sang en ny sang: Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud.”

 

Johannes' åbenbaring kan godt på mange måder være svær at forstå, men der er nogle kapitler, som er mere tilgængelige end andre og rig på trøst. Et sådant kapitel er kapitel 5, hvor forfatteren får lov til at kigge ind i himmelen.

 

Han ser en bogrulle, som er lukket med syv segl. En engel nærmer sig og spørger om der findes nogen, der kan åbne bogrullen, som har skrift både på yder- og indersiden. Lidt usædvanligt for en bogrulle, men det kunne jo tolkes derhen, at bogrullen indeholder alt, hvad der er værd at vide.

 

Det viser sig, at ingen – hverken på himlen, på jorden eller under jorden er i stand til at åbne den - så Johannes er helt fortvivlet og græder voldsomt. Der synes kun at være håbløshed og fortvivlelse tilbage, men så midt i tårestrømmen lyder der en opmuntrende røst:

 

”Græd ikke! For løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.”

 

Endelig en solstråle midt i mørket. Guds udvalgte, Løven af Judas stamme, formår nemlig at åbne for livets hemmeligheder. Han er den rette til at gøre det, for han er i pagt med Gud.

 

Man kan godt sammenligne bogrullen lidt med Bibelen, som for mange kan være en lukket bog. Vi ved, at mange kan gå i kast med Bibelen uden at finde det, som er Bibelens reelle indhold, frelsen i Jesus Kristus. Men har man godtaget Jesus og overgivet sig til ham, så viser det sig, at Bibelen pludselig bliver både spændende og vedkommende. Ja, den bliver til den daglige kost, som man ikke kan undvære. Den bliver livets brød for den sultne sjæl.



Tilbage til Kap. 5, hvor Johannes nu ser Lammet stå foran Guds trone. I den engelske oversættelse står der, at Lammet står helt inde i centrum af tronen dvs., at Jesus står helt inde ved Guds hjerte, og når det er tilfældet, ja, så behøver man ikke at græde, for Lammets gerning var netop at åbne for Guds hjerte, som indeholder nåde over nåde.

 

Johannes ser Lammet, som det offer, der måtte gives for at frelse menneskeslægten. Først hører han et budskab, og så ser han budskabets reelle indhold. Det er jo også sådan tingene hænger sammen. Vi må først høre, og siden se Guds dybder og hemmeligheder.

 

Nu bryder der en lovsang løs i himlen, for Guds frelse er simpelthen så stor, at hjerterne må boble.

 

Sangens indhold bliver nævnt: Guds lam er alene værdigt til at åbne for bogrullen, for han er i pagt med Gud. Han er det rigtige Lam, der med sit blod har købt mennesker til Gud.

 

Vi får også lov til at synge med på den nye sang, ja, vi kan hver dag synge en sang til Lammets pris.

 

O, du Guds lam med korsets skam,

du bar alverdens synder,

derfra al trøst begynder

miskundelig, forbarm du dig!

 



Jesus siger i sit ord, at vi skal tyde den tid vi lever i, og vide hvad vi skal gøre.

 

Det er tid til bøn for beskyttelse af Danmark - og Guds riges fremme - frelse til mennesker.



Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Build Your Kingdom Here

Med Rend Collective


 

 



 


 

 
   



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002