FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
2. pinsedag


Frygten forsvandt pinsedag


 

Strid troens gode strid og Gud vil åbne døre

 

Zak.10,3: Men Hærskarers Herre tager sig af sin hjord, Judas hus, han gør dem til sin prægtige stridshest.

 

Et herligt billede, vi her har af Guds plan med os. Han tager sig af fårene og forvandler dem til stridsheste.

 

Vi har tit set et kavaleri på film, hvor hestene bare lystrer rytteren og løber frem mod fjenden, lige så længe rytteren er på sadlen. En kavalerist skyr ingen midler, han stormer målrettet frem for at overvinde fjenden.

 

Da Jesus var død, gemte alle disciplene (fårene) sig bag lukkede døre. De var frygtsomme og bange for, hvad der kunne ske. Anderledes frimodige blev de på pinsedagen, da Helligåndens kraft fjernede frygten. Nu trådte de offentlig frem og sagde, at de ikke kunne tie stille med det, de havde set og hørt.

 

Gud kan forvandle skræmte får til en modig stridshest. Tak og lov for det. Så skal vi ikke gå rundt som forskræmte får, men lade os fylde af Helligånden, så vil Gud forvandle os til en stridshest, én, der tør løbe frem mod fjenden, fordi Helligånden har fat i tøjlerne.

 

Så gælder det blot om også i dag, at lade Helligånden fylde vore tanker og lade den være beslutningstager for vore handlinger. Vi skal ikke gemme os bag lukkede døre, men i tro gå frem overbevist om at Gud vil åbne døre for os, - og så vil vi opleve det.

 

Når det er Guds ærinde, vi går i, så er han interesseret i at åbne døre for os. Vi har Guds herlige løfter at klynge os til. Lad os gøre det i dag. Det vil fylde os med tro og frimodighed, så vi får lyst og styrke til at stride troens gode strid.

 

Johs. 3,8: "Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke.

Johs. 11,40: Har jeg ikke sagt dig, at dersom du tror, skal du se Guds kærlighed.

 


En pinsebøn




 

Herre, åbn vore øjne

 

Herre, tak for beretningen om Elisa,

der bad for sin tjener,

at han måtte se englehære på bjergtoppene,

og dermed få fjernet frygten fra sit sind.

 

Herre, jeg beder dig om at åbne vore øjne,

så vi ser englehære og mulighedernes Gud.

 

Herre, giv os troens blik,

så vi ser evangeliets rigdom

og missionens muligheder.

 

Herre, giv os syn for vigtigheden af bibellæsning,

for kun derigennem åbnes vore øjne

og sættes vore hjerter i brand.

 

Herre, åbn vore øjne for bønnens mulighed

og sæt os ind i en forbønnens tjeneste.

Vi ved jo at bøn betaler sig,

for du har jo selv bedt os om at gå

ind i vore lønkamre, hvor din far vil betale os.

 

Herre, åbn vore øjne for alle dine løfter,

at vi ikke overser et eneste af dem

på grund af snæversynethed

og materialistisk bundethed.

 

Herre, gør et løfte levende for os i dag,

så vi bliver holdt fast i troens overbevisning,

bønnens udholdenhed

og Helligåndens vejledning.

 

                                      Amen

 


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Create In Me

Med og af Rend Collective


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002