FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
18. juli

Gud strider for os


 

2. Mos. 14,14: ”Herren skal stride for jer, men I skal tie”

 

Baggrunden for dette herlige vers er situationen ved Det røde Hav, hvor alting så håbløst ud for Moses og hans folk.

 

Forud blev Moses mødt med masser af bebrejdelser fra utilfredse hebræere, som i magtesløshed pludselig står over for Farao og hans bedste soldater. De kan ikke se nogen udvej, for til alle sider er der forhindringer: Bjerge, Faraos hær og Det røde hav.

 

Det er i den håbløse situation, at der bliver sagt højlydt til Moses: ”Hvad er det dog, du har gjort os, da du førte os ud af Egypten? Var det ikke det vi sagde til dig i Egypten. Lad os i fred, og lad os blive ved med at trælle for egypterne! For det er bedre for os at trælle for egypterne end at dø i ørkenen.”

 

Folket så kun undergang og død, glemt var alle Guds undere – al håb var slukket. Tilbage var en nederlagsstemning og et stort mismod, som blev en stor udfordring for Moses.

 

Men da Moses var lavet af troens stof, kunne han med oprejst pande sige: Frygt blot ikke! Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse, som han i dag vil hjælpe jer til.”

Og alt blev indfriet. Gud formåede med sin grænseløse magt at føre Moses og folket igennem havet.

 

Jo, vi glæder os over denne troens udgang. Som man vender en hånd, vendte Gud situationen fra mismod til livsmod. Gud stred for dem.

 

Set med nytestamentlige briller var der en anden, som stred for os. Jesus stred sig gennem mørkets og dødens dal og vandt en evig forløsning. Hans strid betød lidelser på stribe og afsavn, men kærlighedens magt udfyldte hvert et hjertekammer hos ham, så han var villig til at blive det forsoningsoffer, som en hel verden havde brug for.

 

Herom skriver Paulus så smukt: ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed.” Enklere og smukkere kan det ikke siges. Jesus stred – for at vi skulle lykkes og stå retfærdige og rene over for Gud.

 

Da åbnes den dør til Himlens stad,

der nævnes de kårnes navne.

Gud lad os alle mødes glad

og ingen af vore savne!

Det unde os Gud for Kristi blod,

vi måtte i Himlen havne


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Så højt ophøjet






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002