FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
17. januar


Husk takken


 

Luk. 17,15-17: ”Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig ned på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: ´Var der ikke ti, som blev rene? Hvor er de ni?´”

 

Her er nogle vers fra beretningen om de ti spedalske, der bliver helbredt af Jesus. Desværre er der kun én, som vender tilbage for at sige tak. De andre går videre uden at spekulere på takken. Jesus undrer sig da også over det og må spørge den ene mand, der vender tilbage: ”Hvor er de ni?”

 

Ja, hvor er de ni? eller hvor er de mange mennesker, som blev både døbt og konfirmeret, men desværre ikke finder det nødvendigt at gå hen i kirken for at sige tak. De skulle bare vide, hvilken velsignelse, der følger med i kølvandet på den slags taknemmelighed.

 

I Salme 50,23 står der supplerende et centralt ord: ”Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse."

 

Når vi siger tak, bereder vi altså en vej for Guds frelse. Jamen, så gælder det blot om at komme i gang med at sige ´tak´ i stedet for ´ak´. ”Jamen, min situation er fortvivlet”, kan nogle sige. Alligevel må vi sige tak.

 

Der er altid noget at takke for, og Gud har påbudt os at sige tak under alle forhold – og vi må huske, at når vi siger tak, får vi altid en velsignelse.

 

Vi kan sige Gud tak for hans store frelsesplan.

Vi kan sige Jesus tak for hans stedfortrædende død.

Vi kan sige Gud tak for hans vedvarende omsorg også for os.

Vi kan sige Gud tak for, at der ikke er personsanseelse hos ham.

Vi kan sige Gud tak for, at hans nåde er ny hver morgen, og hans trofasthed stor.

Vi kan sige Gud tak for, at Bibelen åbenbarer, hvad Gud vil.

Vi kan sige Gud tak for, at hele guddomsfylden er i Jesus.

Vi kan sige Gud tak for, art han har taget sløret for vort øje, så vi ser Jesus som Guds søn.

Vi kan sige Gud tak for det forløsende blod, som udsletter al synd.

 

Gør vi brug af takken og bliver i Guds lys, giver vi Gud frie hænder for der er ”En udrakt hånd på Herrens trone!” 2. Mos.17,16 og ”Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme.” 5. Mos.33,27.

 

Bøn:

Herre, vi beder dig om

at tilgive os vor mangel på tak.

Tilgiv os de gange

vi tog alting for givet og glemte dig.

Herre, giv du os et taknemmeligt hjerte,

der ser det store i det små.

                                         Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Taksigelses lovsang: Give Thanks

med Don Moen


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002