FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
15. september


Et brev fra kongen


 

Johs. 20,30-31: Endnu mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog, gjorde Jesus for øjnene af sine disciple. Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.”

 

Forfatter Karen Blixen har en fortælling, hvor hun bruger oplevelser fra hverdagen og dermed giver læseren et smukt billede på kærlighed.

 

Engang forærede hun Kong Christian den 10. et løveskind, som stammede fra en løve, hun selv havde skudt. Kort tid efter fik hun et brev, hvori kongen takkede for gaven. Det er dette brev hun så smukt fletter ind i fortællingen ”Brev fra kongen.”

 

Hun fortæller, at hun på sin vandring i skoven opdager en ung afrikaner, som var kommet til skade under et væltet træ. Hun havde ingen morfin på sig, men da drengen jamrede sig i smerte, finder hun på at lægge kongens brev på hans ben, idet hun siger, at brevet fra kongen ”tager alle smerter bort”. Drengen tog ordene for pålydende og følte en stor lindring, og fra den dag kaldte Karen Blixen brevet for kongens magiske brev, som hun også brugte ved andre lejligheder.

 

Jeg synes fortællingen indeholder et stærkt billede på det brev, som vi alle har adgang til: Bibelen, som vi trygt kan sige er vores kongebrev. Brevet indeholder så mange løfter, som vi i overført betydning må lægge på vores syge steder. Hos Esajas har vi det stærkt udtrykt:

 

”Og dog – vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev knust for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53.4-5.

 

Endvidere har vi løfter på stribe fra Jesu mund. Jeg vil her nævne 5 løfter, som er blevet en del af mit medicinskab. Her vil jeg trygt sige til andre ”Give me five”, som er blevet et hverdagsudtryk, når noget er gået godt, eller man har vundet i et spil.

 

Matt. 6,6: ”Gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din far, som er i det skjulte, og din far, som ser i det skjulte skal lønne dig.”

Luk. 18,7-8: ”Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem. Jeg siger jer: Han skal skaffe den ret i hast.”

Mark. 11,24: ”Derfor, alt, hvad I beder og bønfalder om – tro, at I har fået det, så skal I få det.”

Johs. 14,14: ”Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”

Johs. 15,7: ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i Jer, så bed om hvad som helst, og I skal få det.”

 

Jesus vil fra sin ypperstepræstelige position våge over hvert af disse ord, som han han fik sagt og opfylde dem i sin menighed.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Din vilje ske

af og med Samuel Benjamin.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002