FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
15. marts

Gud er trofast


 

1. Tes. 5,24: ”Trofast er han, som gav forjættelsen, han skal også gøre det.” (eng. overs)

 

Nogle gange kan det være befriende at læse en ny oversættelse. Det skete for mig forleden, da jeg læste et vidnesbyrd af en bibelskoleelev fra Amerika. Hun fortæller:

 

”En aften, da jeg var babysitter – et ekstra job, jeg havde påtaget mig for at tjene lidt mere, da mit håb og mit ønske var, at kunne rejse fra min hjemby og uddanne mig på et college i Alaska.

 

For at få tiden til at gå godt, sad jeg og læste i min bibel og kom da i tanker om, at én af mine lærere havde sagt, at hvis vi ønskede Guds vejledning i en eller anden sag, skulle vi bede og læse i Guds ord, indtil Gud gjorde et af sine ord levende for os, som netop passede til vor situation.

 

Jeg begyndte at læse i 1. Tes. 5 og læste, indtil jeg kom til vers 24, hvor der stod: ”Trofast er han, som gav forjættelsen, han skal også gøre det.” Jeg vidste, at Gud afgjort havde kaldet mig til Alaska den sommer, så jeg tog dette ord fra hans bog, som et løfte om, at han ville besvare min bøn og opfylde mine behov.”

 

Tiden gik, og pigen var på grund af manglende økonomi ikke i stand til at rejse. Men så en dag ringede det på døren og en mand stod udenfor og holdt en æske i sin hånd. Han sagde bl.a.: ”Vi har ikke givet dig mange drikkepenge i sommer, men nu vil vi give dig en større sum penge på én gang”. Og med disse ord anbragte han æsken i pigens hånd. Det viste sig, at der var penge nok i æsken - til billetten - og til at betale det første semester på det kollegie, som hun ønskede sig at gå på.

 

Se, det var et herligt vidnesbyrd om Guds trofasthed. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og slog bibelordet op i min egen bibel. Her stod. ”Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”

Jeg synes, at den engelske oversættelse sagde mig mest. Her stod der jo, at han, der gav os alle forjættelser, vil være trofast med at opfylde hver og en, ja, ikke blot ville, han skulle. Herligt, herligt!

 

Ordet forjættelse er et lidt forældet udtryk, men vi kender det jo i forbindelse med ”det forjættede land”, som betyder løfternes land.

 

Gud har givet os virkelig mange løfter, så der er nok at tage af. Der ligger en stor tryghed i at vide, at Gud vil opfylde, hvad han har sagt. Trofasthed og retfærdighed indebærer jo også, at man holder sine løfter.

 

En enke ringede en aften og gav mig tre pragtfulde bønneløfter i forbindelse med nogle troskridt, som jeg havde taget samme dag. De tre løfter var:

 

1) Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Mat. 7,7
2) Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro at du har fået det, så skal du få det. Mark. 11,24
3) Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Johs. 14,13

 

Lad os alle tage disse tre løfter, som en gave fra Gud. Han vil selv våge over sine ord og opfylde dem. (Jer. 1,12)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Free To Be Me

Francesca Battistelli











Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002