FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. juli


Vor Gud er en stor Gud


 

Sal. 95,3: ”For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder.”

 

Vi kan vist alle sammen give salmisten ret, at Gud er stor, ja, den mægtigste af alle guder. Men i det praktiske liv, dukker der desværre mange andre guder op, som kan overtage Guds plads.

 

En klog mand har sagt, at misundelse og havesyge er vor tids stormagter (guder) – eller tænk på TV og alt mulig anden underholdning, som tager vores tid og ikke mindst vores tankeverden. Men vi kan også have vore små eller store personlige guder, som vi plejer og bruger tid på.

 

For nogle år siden fortalte en lærerkollega om en rystende oplevelse, hun havde i Japan. Et selskab var taget ind i et tempel for at se på de opstillede træguder. Pludselig går en ung mand lidt til side og kigger på indholdet af en æske, han havde haft i sin lomme. I æsken var der et lille billede af en gud. Han udbryder glædesstrålende, idet han skiftevis kigger på en af de opstillede guder og miniguden i æsken: ”Jeg har fundet min Gud!” Det viste sig, at hans lille gud var en kopi af træguden fra templet. Videre sagde han: ”Jeg er så lykkelig, mit hjerte slår så hurtigt. Jeg er glad for at min gud er stor og ser glad ud.” Min kollega fortalte endvidere, at japaneren følte sig tryg med den lille æske i lommen.

 

Ak ja! så forstår man Esajas, når han i kapitel 60 udbryder: ”Mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene.”

 

Den engelske forfatter Chesterton har engang sagt: ”Når folk holder op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst.” Også løgne og træguder.

 

Vi kan ikke andet end have ondt af de mennesker, som med sind og hjerte er lænket til andre guder, som ikke er guder, men kun enfoldig overtro. I et helt liv kan de hengive sig til noget, som kun er et tomt bedrag. Men vi andre skal også tage os i agt, for selv om vi bekender os til Gud, og der i vor dåb blev sagt: ”Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus” kan vi alligevel synke hen i gudsforladthedens mørke.

 

En missionær har sagt: ”Kan du undvære Guds ord om morgenen og om aftenen, så er det et spørgsmål om du har Jesu førstekærlighed. ”Vi må læse i Bibelen og narre Djævelen, ellers narrer han os. Han er nemlig en tusindkunstner og en livsødelægger. Han sørger for, at der overhovedet ikke bliver tid til en kort andagt eller en kort aftensang (som kunne være en lovprisning til Gud). I stedet for bliver der lukket op for alt muligt andet. Tænk blot på alle de TV-krimiserier, som nu anbefales til billige penge. ”Forbrydelsen”, ”Hotellet” og nu sidst ”Barnaby”-serien. Åh, jo, underholdningsindustrien kører i højeste gear.

 

Lad os vende tilbage til Bibelen og samtidig lytte til dens befriende vidnesbyrd:

 

”For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg,

Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, som endnu ikke var sket.

Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.” Sal.46,9-10.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Our God is Greater

med Chris Tomlin


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002