FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. marts

Jesu Ord skaber tro


 

Mark. 11,24: ”Tro, at du har fået det, så skal du få det.”

 

Jesus var altid dristig og udfordrende i sine udtalelser. Et godt eksempel er dagens vers, som er hentet fra beretningen om det visnede figentræ. Jesus siger forud: ”Tro på Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det! og så følger ”Dagens vers” som en ekstra understregning.”

 

Det er jo lige før ordene kan få det til at svimle for én, for de er så store, men de er ikke for store, for de er formuleret af ham, om hvem profeten sagde (ES.53,9) ”Der var ikke svig i hans mund”.

 

Jesus fik blåstemplet alle sine ord af Faderen i Himlen. Intet ord var overflødigt og intet ord var for dristigt. Alt var formuleret og afmålt af sandhedens ånd.

 

Det er betryggende. Så kan vi jo godt regne med Jesus og hans ord og lade ordene skabe tro i vore hjerter. For som én har sagt: ”Troen kommer ikke fra dit hjerte, men til dit hjerte ved at læse og ved at høre og ved at tage imod ORDET fra Guds mund.”

 

Kan vi så tro på miraklet? Kan vi så tro på underet? Ja, det mener jeg, selv om hverdagen på mange måder viser noget andet.

 

Læste i en avis, at en to-årig dreng var druknet i en indendørs swimmingpool. Mens moderen skiftede ble på tvillingebroderen var den anden gået hen til poolen alene. Senere fandt man ham liggende livløs på bunden af swimmingpoolen. En frygtelig ulykke. Og sådanne ting sker herhjemme og derude – og vi forfærdes hver gang. Heldigvis kan manglende omtanke også ende lykkeligt.

 

Jeg vil aldrig glemme en sommer da jeg var dreng. Min mor og min lillebror på halvandet år og jeg, var taget til stranden for at bade. Min mor skulle lære mig at svømme, så vi anbragte lillebror ved strandkanten og gik selv ivrigt ud i vandet. Min mor og jeg var fuldt optaget af svømningens svære kunst og havde fuldstændig glemt min lillebror Max.

 

Pludselig opdager vi, at han er væk fra stranden. Fortvivlet kigger vi os omkring og opdager så, at han ligger i vandet lige så langt ud som os og flyder som en prop med ryggen op og med hovedet under vandet. Min mor fik ham hurtigt halet op, og i det samme skreg han. Vi fik ikke svømmet mere den dag. Han har selvfølgelig villet gå ud til os, men har mistet fodfæste. Han fik intet mén af ulykken. Fantastisk!

 

I dag mindes jeg ulykken som Guds store redning. Alt andet forfærdeligt kunne være sket, men Gud holdt hånden om min bror. Tak og lov. Jeg vil gerne bruge billedet. Ligesom Gud kunne holde min lillebror i live i en umulig situation, kan han også holde vore visioner i live i en umulig situation, fordi Gud skænker os den tro, at alt er muligt for den, som tror.

 

Et eget væsen er vor tro,

et såre mægtigt gode,

som føles ud i sjælens ro

og gør os vel til mode;

hvad ingen ser, det ser den grant

og ved, at det er evig sandt,

hvad Gud i ordet lover.

                                   2.vers af ”Vor tro er den forvisning på”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Give Thanks

med Don Moen







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002