FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. marts


Sådan kan Gud også tale



 

4. Mos. 11,23: ”Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se om mit ord går i opfyldelse eller ej.”

 

Jeg har i en tidligere andagt gjort bekendt, at jeg har jeg ligget underdrejet ca. 1½ måned med lungebetændelse og anden infektion. Det andet var ømme og betændte knæ. Min læge var omsorgsfuld og sendte mig en kort periode på sygehuset, fordi mine infektionstal var alt for høje.

 

Med decillinpiller fik jeg bugt med lungebetændelsen, men knæirritationen ville ligesom ikke give sig. Jeg fik to tilbagefald og blev igen sendt på sygehuset, hvor en sygeplejerske sagde, at jeg var en udfordring. Til dette kommenterede, min kone - med et smil på læben, at det havde jeg altid været.

 

På sygehuset fik jeg pludselig den tanke, at Guds ord måtte tages for pålydende, ligesom man nu engang gør med lægernes udsagn. Under hele mit sygdomsforløb har jeg klynget mig til Guds ord, hvoraf mange hjalp mig til at holde modet oppe.

 

Da jeg kom hjem og sad på mit kontor rakte jeg lige ud efter en mappe med plasticlommer. Pludselig gled der en lille mærkat ud og hvirvlede rundt i luften og endte på gulvet. Nysgerrig som jeg var, rakte jeg ud efter det og læste:

 

”Er herrens arm for kort? Nu skal du se, om mit ord går i opfyldelse eller ej.” 4. Mos.11,23.

 

Det gjorde et stort indtryk på mig. Her var det himlens og jordens Gud, som talte. Ordet blev et RHEMA-ord, det vil sige, at det fik en stærk personlig adresse.

 

Jeg slog op i Bibelen og fandt den sammenhæng, hvori ordene var blevet sagt, og glad blev jeg igen over at læse om Moses' ørkenvandring og de problemer, der fulgte med. Samtalen mellem Moses og Gud vil jeg betegne som TROENS ABC.

 

Situationen var den, at folket krævede kød. De havde bebrejdet Gud med, at de havde det meget bedre i Egypten under slaveriet, for der var der kødgryder. Hertil svarede Gud, at de midt i ørkenen skulle få kød at spise i en hel måned.

 

Moses, som ellers var en troens mand, får de stærkeste tvivl og argumenterer nu mod Gud og siger: ”Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle fisk i havet samles sammen til dem, så det kan slå til?”

 

Moses argumenterer kun ud fra det, han forstår og glemmer helt overgangen over Det røde Hav, hvor Gud handlede suverænt. Gud må da også reagere på Moses' argumentation og svarer med de befriende ord: ”Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se, om mine ord går i opfyldelse eller ej.” Herlige ord, befriende ord, som må have gjort et stort indtryk Moses. Jeg tror gerne, at han ville have trukket sine ord tilbage over for Gud. Men heldigvis er Gud en tålmodig og kærlig lytter og svarer med et troens ord.

 

Moses og hele folket får da også Guds udstrakte hånd at se, for på Guds initiativ sker underet midt ude i ørkenen. En flok vagtler ”forvilder” sig ind over ørkenen og bliver føde for alle. Her synes jeg, vi skal tage endnu et Guds ord med som er føde for troen: ”Da rejste der sig på Herrens bud en vind, som førte vagtler med sig fra havet og drev dem hen over lejren og kastede dem til jorden i et lag på to alen over et område så stort som en dagsrejse på alle sider af lejren.” (vers 31 i samme kapitel)

 

SÅDAN! Guds ord gik i opfyldelse. Gud handlede suverænt, fordi han er Gud - og fordi hans tanker er altid større end vores.

 

Mine knæ er i øvrigt ved at blive normaliseret, så jeg takker Gud for hans præcise undervisning og indgriben.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Jeg er fri, for jeg er din

Sunget af Mathias Schrøder
Fri oversættelse af Aftermath, som oprindeligt er skrevet af Hillsong.


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002