FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. september

Kast anker!


 

Hebr. 6,18-29: ” En stærk trøst er, at vi har et håb, der er som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast inde bag forhænget til det Allerhelligste.

 

Vi kan lige se billedet foran os, skibet, der i stormvejr er nået for tæt på klippekysten og står i fare for at forlise. Da er der kun én ting at gøre: at kaste anker og så vente på at stormen stilner af. Sådan finder man det naturligt at handle i det oprørte hav. Man ved, at har ankeret først bidt sig fast på havbunden, så er der håb forude.

 

Men også på landjorden er der behov for at kaste anker, når mennesker af en eller anden grund er kommet for tæt på afgrunden. Det kan være sygdom, ensomhed, skilsmisse, en pludselig opstået ubehagelig situation, som er svær at håndtere osv. osv. Ja, det oprørte hav har mange ansigter.

 

Hebræerbrevets forfatter har en konkret anvisning på, hvor ankeret skal kastes hen. Det er jo ikke ligegyldigt, hvor håbets anker lander. Forfatteren anviser et sted, hvor ankeret kan gribe fat og indgive nyt mod og nyt håb. Han bruger billedet fra Templet, der stod i Jerusalem. Her var der et rum, der hed Det Allerhelligste. Det var kun ypperstepræsten, der én gang om året kunne gå derind og for Guds åsyn stænke blod på nådestolen som et tegn på, at Gud var nådig og formildende over for folkets synder. Han stod simpelthen i Guds kraftfelt, hvor alle himmelens velsignelser stod til disposition.

 

Da Jesus døde skete der noget afgørende. Forhænget til Det Allerhelligste revnede fra øverst til nederst som et stærkt tegn på, at nu kunne alle træde Gud meget nær. Jesus var ikke blot den nye ypperstepræst, han var tillige det rene og lydefrie Guds lam, hvis blod skulle udslette al synd.

 

Det er herinde bag det revnede forhæng vi må kaste håbets anker. Og for at blive i billedet med Pagtens ark, lade ankeret gribe om én af keruberne. Så gælder det blot om at holde fast, for så har man fat i nådestolen, hvorfra Guds grænseløse nåde bliver givet den, som i magtesløshed har kastet al håb og tro over på Gud.

 

Med lammets blod på nådestolen ophæves lovens strenge krav om fuldkommenhed, for Jesus har opfyldt det alt sammen. Men vi får del i al den rigdom, der kommer fra den himmelske helligdom, for Gud har jo i Kristus velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.(Ef.1,3).

 

Så kære læser, som af en eller anden grund er havnet i livets ringhjørne. Kast ikke håndklædet i ringen som tegn på overgivelse, men kast håbets anker ind bag det forrevne forhæng og bliv ved med at kaste indtil, du fornemmer, at ankeret har greb om nådestolen. Da har du lov til at håbe på al hjælp. Du kan med salmisten sige: ”Jeg vil altid håbe, blive ved med at istemme din pris.”Sal.71,14.

 

Ud fra nådestolen kan vi gribe fire instanser.

1) Jesus har al magten

2) Han er en flittig forbeder

3) Ved hans sår har vi fået helbredelse.

4) Blodet renser for al synd.

Det må vi tro, det må vi holde fast i – i håbets anker.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



More Than Conquerors

Med og af Rend Collective







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002