FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. januar


Når Gud han kalder på os


 

1. Sam. 3,10: "Da kom Herren og trådte hen til ham og kaldte ligesom de forrige gange: "Samuel, Samuel!" Og Samuel svarede: "Tal, din tjener hører!"

 

Her har vi en dejlig tekst om Guds kald. Hanna, Samuels mor, har overgivet sin søn til Gud ved at lade ham arbejde hos præsten Eli i Templet. En nat bliver der kaldt på Samuel, som regner med, at det er Eli, der kalder. Kaldet gentager sig, og til sidst bliver Samuel dog klar over, at det er Himlens og jordens skaber, der kalder.

 

Vi hører om Guds kald mange steder i Bibelen, men Samuels kald er nok et af de smukkeste eksempler på Guds vedvarende kalden. Gud stopper ikke sit kald på grund af vor svigt, nej, han fortsætter med at kalde på os, som om vi var de eneste på jorden. Som der står skrevet:

 

For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter. Rom.11,29.

 

Hører vi så Guds kald? Ja, der er nogle forudsætninger for at høre det. Som én har sagt: "Lydighed skærper hørelsen, ulydighed svækker hørelsen."

 

Gud kan kalde igennem en prædiken, en sang, et vidnesbyrd eller en hændelse, der gennemryster hverdagen. Ja, heldigvis kan Gud kalde på yderligere titusinder måder, for han er jo suveræn.

 

Selv fik jeg mit afgørende kald i 1970 igennem en såkaldt "Helvedesprædikant". Han brugte billedet med en gyngestol, som Satan tilbyder mennesker. Som prædikanten sagde: "Satan har en gyngestol, og han prøver at få alle mennesker ned i den og så siger han: ´Bare gyng videre, du er jo et fromt menneske, bare gyng videre´."

 

Jeg forstod hurtigt budskabet. Vi må rejse os fra gyngestolen, inden vi falder i søvn (og i værste fald går fortabt) og så skynde os hen til Jesus. I dag takker jeg Gud for denne rystetur, for også jeg måtte op af en gyngestol og hurtigt omklamre min herre og frelser.

 

Hvor møder vi så Guds kald? Vi møder det først og fremmest igennem Bibelen, som er Guds store kald til os.

 

For mange år siden blev et Nyt Testamente afleveret til en soldat, der stod og skulle i krig. "Hvad er det for en bog?" spurgte soldaten. "Det er Guds ord!", blev der svaret. "Lad mig få den", sagde soldaten leende, "den kan være god nok til at tænde sin pibe ved."

 

Et år senere befandt bibeluddeleren sig på en rejse i det indre af Frankrig. Han indlogerede sig i en landsbykro, hvor han fandt mennesker i en stor sorg over en søn, der nylig var død. Den sørgende mor fortalte, at sønnen var vendt hårdt såret tilbage fra slagmarken for at dø i hjemmet. "Men jeg har dog den trøst, at han døde med fred i hjertet", føjede moderen til. Senere viste hun den logerende en lille bog, hvor de første otte til ti sider var revet ud, men på bindets inderside stod der: "Modtaget i toulouse (dato), ringeagtet - forsømt - læst - troet- og fundet frelse." Den logerende genkendte Det nye Testamente og ved at nærlæse datoen, fandt ud af,at det var netop det Testamente, han havde delt ud til en soldat et år tidligere.

 

Jo, Guds ord vender ikke tomt tilbage. "... sådan skal det gå med mit ord, det skal ikke vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det." ES. 55,11.

 

Bøn:

Herre, vi takker dig,

at du kalder os så mange gange,

lad også i dag dit ord

være en lygte for vor fod

og lys på vor sti.

                     Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Kun en dag, et øjeblik af gangen

Fra den kristne sangskat. Her sunget af Lis og Per.
Om Faderens omsorg som der blandt andet kan læses om i 5. Mosebog 33,25 og Es 9,5


 

 

 

1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen -
hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen -
i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.

2. Selv han alle dage nær vil være
give nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring vil han bære,
»Kraft og Råd« han er for os med flid.
Han bevarer alle sine kære,
denne omsorg tar han selv på sig.
»Som din dag er, skal din styrke være!«
Dette løfte gav han mig. 
3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dyre trøst forspilde,
som i Ordet er mig ganske nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig, af din hånd jeg tage kan.
Kun en dag, et øjeblik ad gangen, 
til jeg når dit gode land.
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002