FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
12. september

andagt af Gert Grube


Den helt store opmuntring


 

Josua 1,9: ”Har jeg ikke budt dig: vær frimodig og stærk, vær ikke bange og lad dig ikke skræmme, for Herren er med dig, overalt, hvor du går.”

2. Mos. 14,13: ”Frygt ikke! Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse (magt), som han i dag vil hjælpe jer til.”

Johs. 11,40: ”Har jeg ikke sagt dig, dersom du tror, skal du se Guds herlighed(magt).

 

Jeg vil tro, at mange med mig har set episoder fra de paralympiske lege i Rio, som i disse dage bliver vist på TV.

 

Imponerende og bevægende er det at se, hvordan mennesker med forskellige handicaps kappes om medaljerne. Begejstret møder de op for at vise, hvad fire års træning har bragt med sig.

 

Blindefodbold, blindeløb med guide, kørestolsræs, bordtennis, længdespring, svømning, ridning og mange andre discipliner har vist, hvad træning og jernvilje formår.

 

En aften så jeg en bordtenniskamp mellem to handicappede piger, hvoraf den ene var dansker. Desværre tabte danskeren de to første sæt med 5-11, men hun kæmpede bravt videre, for hun vidste, at skulle sejren komme i hus, måtte de næste tre sæt vindes. Og med en indædt kampvilje lykkedes det at få de tre sæt hjem.

 

Glædesstrålende var hun. Men det, jeg morede mig over, var de to kommentatorer fra kommentatorboksen. Sjældent har jeg hørt så mange opmuntrende ord, som pigen fik med under spillet, selv om hun ikke hørte en lyd:

”Kom nu! Kom så! Det er din serv!” lød det ustandseligt. Snart hviskende, snart råbende, jo, de fulgte med og følte med i alle hendes bevægelser. Til sidst måtte de råbe: ”Det er imponerende. Det er helt vildt.”

 

Jeg tror bordtennispigen vil more sig meget, når optagelserne senere bliver vist for hende.

 

Det er altid godt med opmuntringer i livet.

 

I dag har jeg fundet tre herlige bibelord, som hver for sig kan opmuntre os til at stride troens gode strid.

 

Josua måtte over Jordanfloden og indtage byen Jeriko. Det var en farlig mission, men det opmuntrende ord bevirkede, at han holdt skruen i vandet og med Guds suveræne indgriben kunne indtage byen.

 

Moses stod ligeledes over for en stor opgave, men troen og håbet holdt ham oppe. Og suverænt banede Gud en vej midt igennem havet for det jødiske folk.

 

Ved Lazarus’ grav modtog Martha en herlig besked om at tro og se Guds magt i funktion. Hendes tro blev ikke gjort til skamme. Midt i håbløsheden og fortvivlelsen blev familiebåndene genoprettet.

 

Lad os i dag være i stor forventning til Guds indgriben – og repetere Esajas ord: ”Du gav os undere, som vi ikke ventede.” Es.64,2. Guds løfter borger for det. Så lad os være i forventning til Guds indgriben. Hans naglemærkede hænder kan jo nå enhver nødstedt.

 

Guds opmuntrende løfter må altid være vort udgangspunkt.


Kærlig hilsen og Guds fred - www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang



Lift up your hands

Worship lovsang til opmuntring sunget af Gary Valenciano