FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
12. juni


Forbandelsen er borte


 

Gal. 3,13: ”Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet:’ Forbandet enhver, der hænger på et træ’ ”

 

2. Kor. 5,21: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.”

 

Paulus rammer præcis med sine udtalelser. Med korte ord formår han at beskrive evangeliets kerne, at Jesus blev en forbandelse og blev gjort til syndens masse, alt sammen for at frelse os og bringe os ind i det guddommelige fællesskab.

 

Guddommeligt, jamen det er guddommeligt, når himlens kongesøn vil have med os at gøre og fuldstændig træder i stedet for os, så der kun er velsignelse tilbage.

 

Det har gjort indtryk på mig, at der findes et stærkt symbol/billede på Jesu forløsende gerning.  Det er Jesu tornekrone, som er et stærkt symbol på, at nu er forbandelsen hævet.

 

Jeg havde tidligere udstillet en tornekrone (formet stueplanten Jesu blodsdråber) og fået mange kommentarer. Én kommentar vil jeg sent glemme. En nordmand spurgte mig om jeg vidste, hvad tornekronen symboliserede? Jeg måtte svare nej. Og så fremkom den bedste symboliserende forklaring, jeg havde hørt. Nordmanden sagde: ”Tornekronen symboliserer forbandelse og for at forstå det, må vi tilbage til Adam, som i sin ulydighed oplevede sine marker blive forbandet. Op af disse marker kom der kun tidsler og torne – og hvis vi bliver i det billede, blev Jesu tornekrone formet af torne og tidsler fra Adams mark. ”

 

Først med blodet på tornene blev forbandelsen ophævet og enhver, som tror på denne ophævelse er frikendt, for Jesus blev tornekronet for den enkelte. Han blev knust for os og døde for os, så vi kunne få nåden uforskyldt.

 

Det er da et budskab, der vil noget. Så kan vi med frimodighed være storforbruger af Guds nåde, for den kommer fra en uudtømmelig kilde. Og vi kan med frimodighed bekende ind over vort liv. ”Forbandelsen er borte – der er kun genløsning tilbage – jeg er fri til ånd, sjæl og legeme.”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Heart of Worship


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002