FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
12. november


Det tomme gøgl


 

Jonas 2,9: ”De, der dyrker det tomme gøgl, lader gudsfrygt fare.”

 

Verset til dagens ord andagt er hentet fra Jonas’ bog. I de nyere oversættelser står der: ”De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde.” Oversættelserne supplerer hinanden godt, men jeg synes den første oversættelse rammer godt ind i tiden, hvor vi bliver konfronteret med det tomme gøgl i vore moderne medier. Zap blot på dit TV omkring midnat, så vil du se det tomme gøgl, som kappes om at vise det mest outrerede. Man forstår ikke, at der er ansvarlige, der lader det passere. Desværre bliver det mere og mere almindeligt på grund af en manglende gudsfrygt. Så Jonas ramte plet, da han i hvaldyrets bug måtte konstatere, at livet uden Gud ender i det tomme gøgl.

 

I dag lyttede jeg til en turist, som havde været i Efesos. Han fortalte gribende om, hvordan Paulus havde opholdt sig i det store udendørs teater og måtte stå model til at måske 12.000-15.000 mennesker rasende råbte skældsord imod ham. Tumulten varede i to timer, men Paulus holdt stand, selv om folkemængden som nogle hidsige fodboldfans gentagne råbte ”Stor er efesernes Artimis!”

 

Folkemængden henviste dermed til en statue af jagt- og naturgudinden, som stod i et stort anlagt tempel i nærheden af teatret. Templet, som i oldtiden regnedes blandt Verdens syv underværker, var blevet et vartegn for byen. Masser af sølvsmede producerede små modeller af templet og solgte dem til turister. Men med Paulus’ vidnesbyrd om falsk afguderi følte sølvsmedene deres erhverv truet.

 

Turisten fortalte videre, at han selv havde stået i teatret midte og sunget for at tjekke lydforholdene. En rejsefælle, som havde placeret sig på den øverste række sole, tilkendegav med applaus, at lyden var god. Pludselig oplevede turisten lidt af det samme som Paulus, for et par rejseguider fra et andet selskab irettesatte den udøvende sanger.

 

Senere besøgte turisten ruinerne af det pragtfulde tempel, men erfarede chokerende, at der kun stod en lille søjle tilbage midt i 60 cm højt græs. Det var, hvad der var tilbage af det store artimistempel. Men kristendommen, som blev bragt til området af apostlene, havde sin naturlige ramme i en velfungerende kirke.

 

Det tomme gøgl i Efesos bestod ikke sandhedsværdien. Det var afgudsdyrkeri af værste skuffe. Så Jonas fik ret i sin tolkning af tilværelsen. Det tomme gøgl er som et hus, der står på sand. På et eller andet tidspunkt går det til grunde.

 

Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra det skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind.
                             5.vers af ”Sig månen langsomt hæver”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Lead Me to the Cross

Med Francesca Battistelli eller alternativt Hillsong United


 

 

 

 

 

 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002