FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
12. Januar

Far fører hænderne



 

Sal. 103,13: ”Som en far forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham.”

 

For nogle år tilbage så jeg far og søn i færd med at styre en drage. Der blæste en kraftig vestenvind, og de havde valgt det helt rigtige sted, hvorfra de kunne se dragen danse rundt på himlen. Sønnen havde ikke rigtig magt over snorene, men det gik alligevel, for faderen støttede ham med sine hænder.

 

Det blev for mig en billedmæssig stærk prædiken, for det er jo lige præcis sandheden om menneskets forhold til Gud. Vi kan heller ikke altid styre tingene i livet, men så har vor himmelske far lovet at tage os i hånden og fører os frem: ”Jeg er Herren din Gud, jeg griber din hånd og siger til dig, frygt kun ikke, jeg er din hjælper.”

 

På grund af faderens stærke støtte blev dragen styret sikkert deroppe under skyerne. Sønnen var stolt, for det så jo ud som om, det var ham, der klarede opgaven.

 

Vel, vi kan også tit stå overfor opgaver, hvor vore evner og kræfter ikke slår til. Men da er det befriende at vide, at vor Gud har lovet at bistå os, ikke sådan med lidt håndkraft, nej, med al den kraft og styrke han sidder inde med, og det er meget. Det er ham og hans vældige styrke, vi må huske, når vi føler at vore muligheder er udtømte. Da må vi bede Ham om råd og vejledning, så han giver os sin håndsrækning.

 

Vi må aldrig glemme, at Gud har udvalgt os i Kristus. Han ville hellere se sin søn lide end smertefuld død, end at miste os ud i al evighed. For Faderens kærlighed til os er altid grænseoverskridende. Ligesom vi tror, at nu kan vi forstå Guds kærlighed, så bliver forståelsen skubbet længere fra os. Det er nemlig kun med troens blik vi kan fange den kærlighed, der altid består, kærligheden åbenbaret ved Jesu korsdød.

 

I M. Claudius´ vidunderlige sang ”Vi pløjed og vi så'de” læser vi i det tredje vers om vor himmelske fars store kærlighed:

 

Ja, tak du kære Fader

så mild, så rig, så rund,

for korn i hæs og lader,

for godt i allen stund!

 

Vi kan jo intet give,

som nogen ting er værd,

men tag vort stakkels hjerte,

så ringe som det er!

 

Alle gode gaver*
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris da Gud
for al hans kærlighed!

 

”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den eneste, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johs. 3,16.

 

O, Jesus, åben du mit øje,

at jeg må se, hvor rig jeg er!

Jeg har en fader i det høje,

som faderomhu for mig bær.’

                                Lina Sandell


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



He Will Carry You

Praise og Worship med Scott Wesley Brown







Januar 2014

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
01  
 
 
02  




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne



Støt os økonomisk og vi sender gerne ovenviste trykt som visitkort (5x8,5 cm), som så kan deles ud til venner og søgende.

 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.

 

Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre fornemme og arbejde i Ånden -  og ligeledes med økonomisk hjælp. Der er tre husstande som har valgt at støtte os med et beløb hver måned, og det takker vi for, men vi vil gerne opfordre endnu flere til at give en lille skærv til arbejdet.

 

Hver måned modtager vi bl.a. 31 kr. fra et ægtepar. I begyndelsen studsede vi over beløbet, men fandt hurtigt ud af, at de med ordene ”Tak for dagens andagt” gav mindst en krone pr. dag. Det ser måske umiddelbart ikke ud af meget, men 31 x 12 bliver til 372 kr. om året. Vi er yderst taknemmelige. De fleste kan jo godt undvære en kr. pr dag og hvis nogle flere ville yde f.eks. dette ... så, ... mange bække små .... Det skal blot omsættes til handling. På forhånd siger vi tak for hver en gave uanset størrelse, så vi fortsat kan velsigne mange mennesker og støtte op og efter bedste evne medvirke til at hjælpe omkring de behov der løbende kommer. 

 

Vi takker Herren for de 10 år denne andagtstjeneste har fungeret og for den store vækst han har tildelt os. Det er dejligt at medvirke til, at betjene et stigende antal mennesker og at se, at der er flere og flere nye og søgende kristne imellem læserskaren.







MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002