FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
11. juni

Maria gemte alle ordene


 

Luk.2,19: ”Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte.”

 

Med evangelisk-luthersk baggrund har man svært ved at forstå katolicismens falden på halen for Maria. Især dét, som de tillægger Maria og som ikke har hjemmel i Bibelen. Dog kan vi lære ikke så lidt af katolikkerne, så vi for alvor lægger mærke til hendes særpræg, - for hun var fantastisk.

 

Tag blot hendes lovsang. Den er som en jubelfanfare og burde være pligtlæsning for enhver kristen hver dag, så vi kan få sat ”de åndelige molekyler” på plads. Læs den selv ved lejlighed. Luk.1,46-55.

 

Hør blot hendes indledning:

 

”Min sjæl ophøjer Herren,

og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

 

Ord, som vi trænger til at få plantet i vort hjerte.

 

Hvad var så hemmeligheden bag Maria? Først og fremmest hendes villige sind. Hun var villig til at lade underet ske i hendes liv. ”Se jeg er Herrens tjenerinde, mig ske efter dit ord.” Disse ord faldt efter, at englen havde sagt: ”For Gud er ingenting umuligt”. En stor hilsen fra den himmelske verden.

 

Den samme hilsen lyder til dig og mig, ind i dit og mit liv. Men spørgsmålet er om vi er villige til at lade underet ske. Det under, at vi lader Jesus overtage kommandoen i vore liv, så han fører os af sine veje.

 

Maria havde også en anden positiv egenskab, og det er den jeg gerne vil sætte fokus på i dag. Hun forstod mere end nogen anden at gemme Guds hilsener dybt i hjertedybet. Efter hyrdernes besøg i Bethlehem står der om Maria: ”Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte”, og i forbindelse med Jesu barndomsoplevelse med de skriftkloge i Templet står der: ´Og hans mor gemte alle disse ord i sit hjerte´” (Luk.2,51). En virkelig flot egenskab.

 

Det må vi godt tage til efterretning, når vi får hilsener fra vor bibelbog. Forleden ringede én af vore venner og nævnte en række løfter fra Bibelen. ”Skriv dem ned på et a4-papir og læg dem ind i din bibel”, blev der føjet til, ”og læs dem igen og igen, så de når ned i hjertet”. Et godt råd. Se, det var Maria-hemmeligheden, jeg blev opfordret til at praktisere, at gemme alle ordene i hjertet.

 

Det er vigtigt at praktisere Maria-hemmeligheden. Det vil styrke os, give os tro og være med til at holde løftet frem for Gud, som i sin time vil opfylde dem, for Han er jo troens banebryder og fuldender. Det blev i øvrigt også sagt af Elisabeth til Maria: ”Salig er hun, som troede; for det, som er talt af hende af Herren skal gå i opfyldelse”. Luk. 1,45.

 

Behold os, Herre! ved dit ord,

trods dine fjenders løgn og mord,

som styrte vil fra tronen ned

din søn, vor drot i evighed!

                     Martin Luther


Footprints In The Sand

med Leona Lewis








MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002