FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
11. september

Andagt af Gert Grube


Fire tekster om Navnet Jesus


 

Ap.G. 4,12b: ”Der er ikke givet os noget andet navn under himlen, hvorved vi skal blive frelst.”

 

1) Fra en gl. andagtsbog:

 

Mit navn er den kraft, der fejer alt ondt til side og lader alt godt strømme dig i møde. De onde ånder flygter ved lyden af navnet Jesus. Sig det, når du frygter, når du er svag, i sorg, i smerte – det er det nødråb, jeg altid besvarer: Jesus.

 

Brug mit navn så tit du vil. Tænk på alle de gange, børn kalder på deres mor. Når de ønsker hjælp, trænger til omsorg og tryghed lyder det: ”Mor!”. Brug mit navn på samme måde – enkelt og naturligt og stærkt: ”Jesus!”

 

Brug det, ikke bare når du trænger til hjælp, men når du vil udtrykke din kærlighed. Sig det højt eller i hjertets stilhed – straks ændres hele atmosfæren omkring dig, fra disharmoni til kærlighed. Kvaliteten i tanker og tale hæves. ”Jesus!”

 

”Der er ikke givet os noget andet navn under himlen, hvorved vi skal blive frelst.”

 

2) Ap.G. 4,10-12:

 

Så skal alle I og hele Israels folk vide, at det er ved navnet Jesus Kristus fra Nazaret, ham, hvem I korsfæstede, men som Gud har opvakt fra de døde – det er ved hans navn, at manden her står rask for jeres øjne.

 

Denne Jesus er ’stenen’, som blev agtet for intet af jer bygmestre, men som er blevet ’hovedhjørnestenen’. Og der er ikke frelse i nogen anden; for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.”

 

3) Fil. 2,6-11:

 

Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.

 

Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre”!

 

4) Fra en sang:

 

Navnet Jesus blegner aldrig,

tæres ej af tidens tand.

Navnet Jesus det er evigt,

ingen det udslette kan.

Det har bud til unge, gamle,

skyder stadig friske skud;

det har evnen til at samle

alle sjæle ind til Gud.

 

Kor:

Navnet Jesus må jeg elske,

det har sat min sjæl i brand;

ved det navn min sjæl fandt frelse,

intet det udslette kan.

 

Jesu navn, hvor skønt det klinger,

lad det runge over jord!

Intet andet verden bringer

håb og trøst som dette ord.

For det navn må hadet vige,

for det navn må ondskab fly.

Ved det navn skal retfærds rige

skyde friske skud på ny.

 

Midt i nattens mørke blinker

klart som fyret Jesu navn,

og hver nødstedt sejler vinker

ind  i frelsens trygge havn.

Og når solen mer ej skinner,

Jesusnavnet lyser end;

da den frelse skare synger

højt dets pris i himmelen

 

                          David Welander


Kærlig hilsen og Guds fred - www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Navnet Jesus blegner aldrig

Lovsang med Torben Kvik og derunder på norsk med Oslo Gospel Choir