FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
11. maj

Lad Gud plante sit ord i dit hjerte


 

Ords. 4,20.22: ”Min søn, lyt til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerte; for det er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme.”

 

Igen et herligt løfte, som vi må tage til os. Gud har nu en gang bundet sig til sit ord. Han kan ikke og vil ikke trække det tilbage. Det er sagt, og derved bliver det. Så er det op til os at lade Gud plante sit livgivende ord i vort hjerte.

 

Jesus siger selv, at ”Sæden er Guds ord.” Luk.8,11. Dersom vi tillader Gud at plante sit ord i vort hjerte, vil der ske et og andet. Guds velsignelse følger med. Det kan ikke andet, for Guds ord har det som almindeligt korn. Det vil vokse. Det vil bringe en velsignelse.

 

Ved tro formår Gud at frembringe aks og til sidst en evig frugt. Guds ord har magt til at frelse os: ”Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.” Jak.1,21

 

En mand blev engang spurgt om, hvad han havde i sin kuffert. Svaret lød prompte: ”DYNAMIT”. Ved en nærmere uddybning fandt spørgeren ud af, at der var bibler i kufferten. Men ordet ”dynamit” var ikke spor overdrevet, for på græsk hedder kraft ”dunamis” – og herfra kommer ordet dynamit. Guds ord indeholder Guds kraft. Lad os ikke glemme det.

 

Guds ord formår at sprænge alt det bort i vort sind, som ødelægger og destruerer. Tænk blot på skuffelse, bekymringer, frygt og fortvivlelse.




Guds ord er:

 

Uundværligt: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund. Mat.4,4

 

Et tveægget sværd: For Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr.4,12.

 

Skabende: I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se. Heb.11,3.

 

Bærende: Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Heb.1,3.

 

Evigt: Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Mat.24,35.

 

Fuldbyrdelse: Jeg er årvågen over mit ord for at fuldbyrde det. Jer.1,12

 

 

Udnyt Guds mulighed i dag. Læs i hans ord. Glæd dig over det. Plant det i dit hjerte og bring det videre til andre hjerter.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Bibelen er mit link

Musikvideo med bandet Upside Down. Tekst: David Pless, Andreas Pless og Lisbeth Malmkjær Houlberg. Musik: David Pless






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002