FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
10. maj

Kun en kvist


 

Es. 11,1: ”Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod.”

 

En ung mand, hvis forældre havde efterladt ham flere penge end gode råd var blevet en tvivler og troede slet ikke på den treenige Gud. Da han senere blev omvendt, skete det på en mærkelig måde, som han selv fortæller:

 

Jeg tilbragte megen tid på jagt. For nogle uger siden gik jeg en smuk søndag morgen og søgte efter vildt. Efter at have strejfet om i skoven, blev jeg træt og satte mig på en træstub for at hvile mig.

 

Mens jeg sad der, blev jeg opmærksom på en fugls skrig fra et træ i nærheden. Fuglen flagrede over sin rede og udstødte ængstelige lyde. Jeg så da en væmmelig slange, som sneg sig hen imod træet, mens dens øjne uafbrudt var fæstnet på fuglen og dens rede. Men pludselig så jeg hanfuglen komme flyvende med en lille kvist med blade på, som den lagde over sin mage med ungerne, hvorefter den selv fløj højt op i træet og kiggede ned på reden for at afvente, hvad der nu ville ske.

 

 Slangen snoede sig op ad træet og langs med grenen, hvor reden var. Da den kom hen til reden, løftede den sit hoved for at overfalde sit bytte; men den trak sig straks tilbage, som om den var blevet skudt og skynde sig ned ad træet.

 

Jeg blev nysgerrig efter at se, hvad der hindrede slangen i at tage sit bytte. Da slangen var forsvundet, krøb jeg op i træet, hvor jeg tog kvisten fra reden. Undrende over min oplevelse gik jeg tilbage til landsbyen, hvor jeg spurgte de indfødte om det besynderlige fænomen. Jeg fik som svar, at kvisten var taget fra en giftig busk, som slangen aldrig nærmede sig til. Jeg tænkte da, hvem har vist fuglen dette forsvarsvåben i farens time? Ingen anden end den almægtige og alvidende Gud, hvis tilværelse, jeg havde nægtet.

 

Hos Esajas, bibelverset til Dagens Ord Andagten Es. 11,1, læser vi også om en kvistsom for mange er ubetydelig, men i Guds øjne er den en vigtig kvist. Paulus nævner den i en af sine prædikener: ”Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting.” Af hans slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en frelser fremstå for Israel – det er Jesus.” Ap.G. 13,22-23.

 

Ligesom den lille kvist var et forsvar overfor fuglefamilien, er kvisten af Isajs stub et forsvar for os mod den onde slange, Djævelen. Gud har nemlig med Jesus sørget for at vi også har et forsvarsvåben.

Beretningen fra naturens prædikestol i Afrika er fantastisk, men endnu mere fantastisk er Guds prædiken gennem Jesus, som blev fyldt med en syndens (giftig) masse for at redde os. Gud gjorde ham til menneskehedens lynafleder, der måtte tage imod alt: Guds dom, Guds vrede, skylden og synden fra den ganske verden. Ud af alt dette dryppede universalmidlet til alle tider: Jesu beskyttende blod. Ikke så sært at Johannes må skrive: ”Og de har sejret over Djævelen på grund af lammets blod og deres vidnesbyrds ord”.

 

Jesu blod er den eneste modgift mod den gift, som findes i de pile, Satan sender af sted. Det nytter jo ikke at indsprøjte saltvand, når et menneske er blevet ramt af tyfus eller tuberkulose. Da må man benytte en vaccine, som virker. Hvordan laver man i grunden en vaccine? En vaccine får man ved at sprøjte gift ind i et dyr, hvor der så dannes antistoffer, som kan gavne mennesket. Man øger gradvis sin giftdosis for at få en stærk modgift.

 

Da Jesus døde på korset, fik han en giftig dosis ind i sig, den var så giftig, at han blev gjort til synd, til syndens masse, ja, til en forbandelse og blev slået med sygdom. Men ud af det hele fik menneskeslægten modgiften, Jesu blod. En vaccine, der kan give tilgivelse, helbredelse, fred, nyt mod og ikke mindst evigt liv, for

 

”I ham har vi forløsning, ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er.” Ef.1,7


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Everything I Need

med og af Kutles






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002