FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
10. marts

Gud har magt




2. Kor. 9,8: ”Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.”


Ordet til i dag er godt nok særdeles opløftende og opmuntrende. Med brede og farverige penselstrøg får vi at vide fra Paulus’ hånd, at Gud har magt til at hjælpe os under alle livets forhold. Der er ikke sparet på opløftende ord i teksten: al, alle, alt, altid, rigt, rigeligt. Det kan da kun betyde, at den almægtige far vil os det allerbedste.

Teksten fortæller endvidere, at vi skal blot lade troens hvile præge os, for Gud er virkelig i stand til at forvandle alt, ja, oven i købet svære vanskeligheder til store velsignelser.

Lad os tage det store løfte til os, og ikke tillade, at Den onde får fjernet bibelordet ud af vort sind, for så ved vi, at troen mangler næring og vil blafre ynkeligt for til sidst at slukkes. Det sidste må ikke ske. Vi må lade ordet lyse op i sind og tanker, så vil troens flamme sprænge alle rammer.

Det lille lys jeg har,

det skal skinne klart.

Det lille lys jeg har,
det skal skinne klart
skinne klart, skinne klart.

Sæt det under skæppen, nej,
det skal skinne klart.
Sæt det under skæppen, nej,
det skal skinne klart,
skinne klart, skinne klart.

Fristeren vil pust det ud,
det skal skinne klart,
Fristeren vil pust det ud,
det skal skinne klart,
skinne klart, skinne klart.

 
Gud har magt. Lad det være vor store fællesnævner i dag og fremover. Selv om verden i dag mange steder står på gloende pæle, må vi holde fast i Paulus’ ord. Det er Gud, der har magten, også i de sager, som du og jeg er involveret i netop nu. Der stod jo: ”Rigeligt til al god gerning.” Lad os holde fast i det og være samstemmende med følgende lille kor:

Han har magt, Han har magt,
Han opstanden er, og Han har magt.
Hvert et knæ skal sig bøje,
hver en tunge skal bekende:
at Jesus Krist har magt.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Det lille lys jeg har

fra gudstjeneste på Bornholm







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002