FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
1. juni

På herrens bud


 

4. Mos. 11,31: ”Da rejste der sig på Herrens bud en vind, som førte vagtler med sig fra havet og drev dem hen over lejren så langt som en dagsrejse på begge sider af lejren i en høje af en meter.”

 

Der er bibelafsnit, som jeg af og til må vende tilbage til, fordi de indeholder trosstof, vi kan lære meget af.

 

Et af afsnittene er fra 4. Mos. kap. 11, som burde være pligtlæsning for enhver kristen mindst én gang om ugen, fordi vi her konfronteres med troens ABC.

 

Situationen er den, at det israelitiske folk er i stærk opposition mod Moses, fordi det er havnet ude i ørkenen, hvor der ikke er agurker, vandmeloner, porror og hvidløg, som der var rigeligt af i Egypten.

 

Moses opfanger selvfølgelig situationen og går i bøn til Gud, som byder Moses at give et løfte videre til folket om, at de skal få rigeligt at spise i en hel måned.

 

Nu indledes der så en interessant samtale mellem Moses og Gud. Moses tager sit udgangspunkt i fornuftens verden (troens verden er som blæst væk) og siger til Gud, at han er leder af 600.000 jøder, og hvordan skal der kunne skaffes kød til dem i en hel måned.

 

”Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan der fanges så mange fisk fra havet, så det kan slå til”, siger Moses.

 

Hertil svarer Gud: ”Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se, om mit ord går i opfyldelse for dig eller ej.”

 

Jo, Moses fik noget stort at se. På Guds bud rejste sig en vind og førte vagtler ind over lejren. Fuglene fyldte et område, der svarede til 60 -70 km på begge sider af lejren og i et lag på ca. 1 meter. Guds ord gik dermed i opfyldelse. Der blev mad nok til alle. Herrens arm var altså ikke for kort, men det gale var, at Moses kun tænkte på fisk og køer, hvorimod Gud tænkte i helt andre baner – på vagtler.

 

Hertil kan vi godt tilføje Es. 55,8-9: ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.”

 

For en del år siden anvendte jeg 4. Mos. 11,31 i mit eget trosliv. Vi skal tilbage til marts måned i 1997, hvor jeg skulle have en pavillon sat op inden for 14 dage. Pavillonen skulle være en udvidelse af det daværende Bibelland.

 

Vi ved jo godt, hvordan vejret kan være i marts, vådt og fugtigt. Jord skulle flyttes, jord skulle planeres og sokler skulle støbes. Jeg var lidt nervøs for, om vejret nu også kunne holde tørt.

 

Jeg støttede mig til 4. Mos. 11,31: ”På Herrens bud rejste der sig en vind og førte vagtler ind over lejren” og nævnte ordet over for en god ven. Han svarede med et glimt i øjet: ”Har du brug for vagtler?” ”Nej,” svarede jeg, ”jeg har brug for milde vinde fra sydvest”. Og han lovede at bede for mig.

 

Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at se 5 døgns vejrprognosen, og jeg vil aldrig glemme netop denne prognose. Der blev vist, hvorledes en kile af varm luft pressede sig direkte op mod Danmark fra Afrika.  I de følgende prognoser bredte kilen sig som en vifte, og et højtryk blev stående syd for Danmark, så alle de regnfulde skyer blev tvungent nord om os – op mod Norge. Jesper Teilgård sagde bl.a., at nu fik vi varm luft fra sydvest. Lige det, jeg havde bedt om. Og ved gode venners hjælp kunne vi få alt klar flytningen. Vejret holdt sig fint, indtil huset var på plads.

 

”Tilfældigt” vil nogen måske sige. Men tingene udvikler sig ikke tilfældigt for den, der tror. Guds signaler opfanges nemlig af den, der tror. Jeg troede fuld og fast på, at den Gud, som kunne rejse en storm og føre vagtler ind over den israelitiske teltlejr, at Han også magtede at rejse milde vinde fra sydvest, endog i marts måned.

 

Lad os aldrig undervurdere Gud, når han har lagt noget ned i vore hjerter, så kan han også gennemføre det, vel og mærke hvis det hele tjener hans sag og kan være ham til ære.

 

Luk. 18,27: ”Det, der umuligt for mennesker, er muligt for Gud”.

 

”På Herrens Bud rejste der sig en vind”-temaet går som en rød tråd gennem hele Bibelen og der vil derfor blive bragt en andagt yderligere om dette emne.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Du er god

Lovsang fra Impact Church i Roskilde






 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002